Shoppingtrang vs. dovenskab

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg er doven. Faktisk så doven, at jeg hellere vil være kreativ med det, jeg nu har liggende i køleskabet, end at gå ud og købe ind. Og hvis jeg har ustyrlig lyst til det nyeste Elle og en kæmpe pose bland-selv-slik, så går jeg ikke hen på tanken, for jeg er simpelthen for doven! Og har jeg en fast vasketøjsdag? Nej, jeg vasker først, når der hverken er rene trusser eller sokker at tage af…
Og oftest er dovenskaben så altoverskyggende, at jeg ikke engang gider at shoppe! Crazy, I know. Guderne skal vide, at det er lang tid siden, at jeg har været ude at shoppe igennem…I dag har jeg fridag, og så ville det jo være ideelt at tage ud at shoppe, men jeg kan ikke overskue at skulle tage tøj på, tage ind til byen, mase mig gennem en masse mennesker, stå i megalange køer til prøverummet og ligeså lange køer til kassen – og vejret er heller ikke det bedste?
Ja, for dovne mig, er der i dag helt klart flere pull- end pushfaktorer i spil! Thank god for netshopping, siger jeg bare! Måske jeg skulle surfe lidt rundt på eBay i stedet…det er lang tid siden. Og så vil jeg bare slappe af, for i aften bliver jeg nødt til at komme ud af døren. Jeg skal nemlig til koncert med hr. kærestes bedstevens band. Spændende!
Hvad med jer: Er I ligeså dovne som mig – eller tænker I “Tag dig dog sammen, Maria!”?
(billede fra celebritywonder.com)
Ærlig talt? Tag dig dog sammen Maria! Jeg vil ALDRIG sige nej til en shoppingtur. ALDRIG! 😀