Farvel og tak

Idag gik min kære praktikantvejleder på ALT for damerne på barsel. Hun har været en helt fantastisk vejleder og kollega, som jeg vil komme til at savne i den lille halvanden måned, jeg har tilbage på ALT for damerne.
For ja, jeg må med gru indse, at jeg snart ikke skal arbejde der mere! Min tid hos ALT for damerne har kun bekræftet mig i, at jeg har valgt den helt rigtige gren af journalistikken for mig. Jeg elsker at arbejde i en redaktion med kreative og sjove mennesker, det har været en fornøjelse at komme ud at interviewe mennesker, skrive guides, artikler og interviews og formidle især mode, som jo er min helt store passion!
Men nu er det tilbage på SU, og det er nok derfor, at min praktikantvejleder gav mig en sparegris i afskedsgave. Nu har jeg levet et fedt år på praktikantløn, det bliver hårdt at komme tilbage på SU…Allerhelst vil jeg bare fortsætte med at arbejde…Der skulle ikke lige være nogen, der manglede en modekyndig skribent?
Ups, nu tror du nok, at jeg skriver for at tilbyde dig et modeskribentjob. Men nej. Jeg vil egentlig bare høre, hvor du var det første halve år af din praktiktid. Og jeg skal også på center for journalistik til næste år.