Friis & Co. bød på mad og mode…

…i deres forretning i Købmagergade i København, og det takkede store dele af den danske modeblogosfære ja tak til!
Heriblandt mig selv, der var stået op før fanden fik sko på for at drøne fra Svendborg til Odense for at høre om noget så spændende som ECTS-point, bachelorprojekt og jobsituationen for nyuddannede (og det var slet ikke deprimerende, at programpunktet “Karrieremuligheder” var udgået helt…hmm).
Derefter kastede jeg mig på det første tog mod København og drønede med min kæmpeoppakning på ryggen fra Nørreport og ned af Købmagergade…Der var ikke tvivl om, at der var fest, for Friis’ personale havde fundet de pink fatboys og en løber lavet af sand frem…
Forretningen var fyldt med bloggere, og personalet havde travlt med at hjælpe de shoppeglade bloggere, der benyttede sig af den klækkelige rabat, der var i aftenens anledning.
Og så er det altid en fornøjelse at mødes med bloggerinderne: Mille fra whynotblog, Acie fra Agurkeliv, Merete fra Velvet Snow, Rikke og Trine fra Presenting, Kia fra Fierce og Fattig, Bloggerella og Mie fra Fashionnovas.
Mmmm, mad og drinks…
De pink elastikstiletter, jeg har blogget om, var desværre udsolgt i min størrelse 🙁
Men jeg fik købt en par cool bikerboots, som alle bloggere savlede over (se dem hos Acie) og en cool læderhalskæde, som kan ses hos Kia. Hvis I har været omkring Købmagergade her til aften, så så man Maria med en kæmpe rygsæk over skuldrene, to store Friis-poser…
…og ved Nørreport blev det til McD, for de små sandwiches fra Friis, mættede ikke just. Og hvorfor skal de lige spille Voice TV så højt i McD, jeg bad om chili cheese tops og fik en cheese burger – ØV!
Men man kan jo heller ikke få det hele…Og alt i alt blev det til en god aften! Tak til Friis & Co!
Hahaha, stakkels Maria, der ikke fik sine chili cheese tops. En cheeseburger var vel heller ikke værst.
Men sikke en stressende dag.. Men begivenhedsrig 😉
Elsker de pink fatboys!
Michelle
http://scentofinspiration.blogspot.com/