Kiss and make up

Hvis der er én ting, hr. kæreste og jeg kan komme op at småskændes over, så er det, hvilke film og serier vi skal se. Det er den helt klassiske: Fyr vil se action/alien/plat komedie-film, mens pige vil se romantisk/drama/kærligheds-film.
Så mens jeg stod og skurrede lidt arrigt på fadet, hvor der havde været ovnkartofler i, og den eneste bemærkning hr. kæreste meget rammende kom med var: “Man kan nærmest mærke frustrationerne gå ud over den opvask”, så havde hr. kæreste downloadet det seneste afsnit af Project Runway, hvis sjette sæson lige er skudt i gang i USA.
Og så kunne jeg jo ikke andet end at tilgive hr. kæreste, og jeg blev endnu engang mindet om, hvor fantastisk han er. Han åbnede min pose yndlingsslik, trak mig helt ind til sig, og så lå vi og så designerspirerene svede over den seneste udfordring fra Heidi Klum og Tim Gunn.
Jeg ved, han hader at se det stads – men at han ser det sammen med mig for min skyld…så stor tror jeg sgu ikke, at jeg kunne være…Måske man skulle til at følge med i den nørde-sci-fi-serie han altid glor på?!
(billeder zimbio.com)
Hej Maria,
Du kan vel ikke hjælpe mig med hvor jeg kan finde project runway på nettet?
Tak.
//Betina
P.s. og hvis du har lyst må du også meget gerne tilføje min blog til din liste 🙂