Hvor får jeg mere tid?!

Jeg er lige kommet hjem og sidder nu og fortærer en velfortjent burger-menu fra McD. Har lige hjulpet en veninde med at emergency-flytte (mænd, altså!) og kan ikke helt overskue at pakke min taske – jeg drager nemlig et smut til Fyn.
Dels skal jeg til vejledning angående mit bachelor-projekt: Hvordan er det lige, at jeg skal overtale min vejleder, som btw er leder på mit studie og tidligere bigshot-journalist hos bl.a. Information og Politiken, om, at jeg gerne vil lave bløde features, der højst sandsynligt ikke vælter ministre?!
Mens jeg er på Fyn, stopper jeg også forbi Svendborg, da min mor fylder rundt i morgen. Og jeg har selvfølgelig ikke haft tid til at købe en gave. Arg! Nogle gode gaveidéer til kvinden, der har det meste?! Synes ikke, at jeg kan spille på de gamle travere såsom orkideer, lottokuponer og lækre tørklæder!
Lørdag springer jeg tilbage til København og videre til Nordsjælland, hvor jeg skal til 30-års fødselsdag – og der har jeg (typisk) ikke haft tid til at finde et outfit frem…
Oh, en eller anden giv mig flere timer i døgnet…en dobbeltgænger…eller måske en personlig assistent?! Alle dele er vist lige urealistisk, så jeg nyder bare resten af min Tasty Chicken-burger og prøver på at lade være med at stresse FOR meget…
Hej Maria,
Bare lige en gaveide, som jeg måske ville bruge, hvis jeg stadig havde en mor (alternativt modtager jeg gerne, siden jeg jo ER mor): Dullegrej af mærket MOR! Jeg har selv et komplet badesæt med lys, badesalt og bodylotion – det dufter skønt og er mega-lækkert. Ellers kunne det også bare være en læbepomade (se dette indlæg: http://highstreetheels.blogspot.com/2009/09/gifts.html)
Håber du kan bruge tippet / har tid til at købe det!
Pøj pøj med opgaven og alle weekendens planer!
Kh
Mette