Pandehår vs. sideskilning

Jeg var nok ikke den eneste, der i fredags sad og dulmede tømmermændene til X Factor-sæsonpremiere? Jeg blev (igen) helt betaget af Pernille Rosendahls flotte frisure med det skarpe pandehår, og jeg kan da huske, at tilbage i Swan Lee-dagene, var der nok en del piger, der fik klippet pandehår inspireret af den stilfulde sangerinde.
Heriblandt mig selv… Eller det var nok 75 procent Karen O og 25 procent Pernille Rosendahl, der gjorde, at jeg i starten af 3.g gik fra sideskilning til pandehår. I kan se et gammelt indlæg om cool kvinder med pandehår lige her.
Så jeg har efterhånden haft pandehår i mange år (siden 2004!), og jeg synes måske lidt, at jeg trænger til noget forandring. Jeg overvejer at gro mit pandehår ud og vende tilbage til sideskilning, men jeg ved ikke, om jeg er klar til at give slip på min signatur-frisure…
Et ekstra incitament til at lade lokkerne gro er, at jeg til mere festlige lejligheder vil kunne lave et sidesweep, som jeg er blevet ret glad for at praktisere efter nytårsaften.
Og her er lige lidt mere sidesweep-inspiration:
Kate Bosworth og Sienna Miller har en lang frisure…
…mens Charlize Theron og Marion Cotillard viser en kortere version frem.
Hvad synes I: Skal jeg beholde pandehåret eller lade det gro ud?
(billeder fra elle.com og dr.dk)
Jeg har været i selvsamme situation. Jeg fik klippet pandehår i 2.g i 2004, og jeg har indtil sidste år haft det samme pandehår – dog skråt, ikke lige. Hver gang det blev lidt for langt tænkte jeg ‘nu lader jeg det gro’, men jeg fik det altid klippet igen. Til sidst lod jeg det dog gro, og nu er det efterhånden ved at komme over den irriterende mellemlængde, og jeg har aldrig fortrudt det! Det er meget nemmere at lave frisurer uden pandehår, og forandring fryder jo altid! Du kan ALTID klippe det igen 🙂 Go for it, siger jeg!
http://infashionwetrustblog.blogspot.com