Jeg så lige denne skønne nederdel fra Vero Moda hos Highstreet Styles, og det er jo en nem og billi
Se næste indlæg >
Tatoveringer ss10
Man skal aldrig sige aldrig, men et punkt, hvor jeg med sikkerhed kan svare aldrig, er, når det kommer til tatoveringer. Forstå mig ret: Jeg synes, tatoveringer kan se ret så cool ud med det rette motiv og på den rette person – og tatoveringer er da også gået hen og blevet en udbredt og accepteret måde at udsmykke sin krop på.
Folk kan tatovere sig så meget de lyster, men selv har jeg ikke behov for at udtrykke mig på den måde. Jeg tror, det, der afskrækker mig, er, at det er permanent (selvom jeg godt ved, at det netop er manges argument for at få en tusch)…
Men om man er til tatoos eller ej, så er det ikke til at komme udenom, at tatoveringer, omend de er fake, var ret så udbredte på nogle af de toneangivende catwalks til ss10.
Hos Rodarte prydede nogle store, sorte tribal-inspirerede mønstre modellernes arme – en rigtig cool kontrast til Rodartes draperede signaturkjoler.
Chanel smykkede bogstaveligt talt sine modeller med tatoveringer: Påmalede perler med Chanel-logoer snoede sig om modellernes håndled, lår og hals.
Hos Jean Paul Gaultier blev modellernes navne malet diverse steder på kroppen.
Og så vil jeg jo mægtig gerne høre jeres mening om tatoveringer: Har I selv nogle, hvad forestiller den/de, og hvorfor fik I den/dem? Eller er I som mig? Fortæl, fortæl 🙂
(billeder fra style.com)
Jeg er ikke til tusser.
Skulle man fortryde, er det noget mere besværligt og dyrt at fjerne end en piercing.
Til gengæld har jeg strækmærker og sådan nogle er permanente, men det er kroppens finurligheder der har givet mig dem, så de er en del af mig og minder mig om hvor de stammer fra og hvorfor.
Jeg er mere til piercinger (ikke strukkede), piller man dem ud, vil man kun få et minimalt ar til samlingen, og på den måde fortæller de også en historie – ude at skrige den ud.