Tid til en denimskjorte?

Jeg har faktisk aldrig overvejet at tilføje en denimskjorte til min garderobe, selvom mange af mine stilfulde medbloggere i lang tid har stylet og båret dem med bravour – især synes jeg, at Acie er en god ambassadør for denimskjorten!
Næ, for mig har denim mest været til benene, men måske er det på tide at revidere den tankegang? Elle og Chic Intuition rapporterer begge, at “denim on denim” bliver en trend her til foråret, selvom mit mulige indkøb af en denimskjorte dog IKKE skal indgå i et denim fra top til tå look (men man skal jo aldrig sige aldrig!).
Jeg gramsede på disse to skjorter, sidst jeg var i Gina Tricot, og til 159 kroner kan selv mit januar-slukne budget følge med. Farven har jeg dog ikke helt bestemt mig for: Skal det være den lyse “Jeans blue” eller den mørkere “Mid Blue”?
(billeder fra ginatricot.com)
Haha, du er sød!! Og DO IT! Du bliver afhængig. Den er en life saver.. Jeg overvejer faktisk at tilføje endnu én til samlingen og netop den mørke af dem du har vist her.
Huggers
PS – Acie savner ladybug!