Tak for tippet!

Hanger potential


Project Runway’s sæson syv er skudt i gang i USA for en måneds tid siden, og jeg følger selvfølgelig med på nettet 🙂 Imens ligger hr. kæreste altid ved siden af mig og efterligner Heidi Klum med hendes halvtyske accent: “One day you’re in, and the next day you’re out” – jeg synes, det er så herligt, når han siger det!

I det første afsnit præsenterede Nina Garcia, en af dommerne og moderedaktør på Marie Claire, begrebet “hanger potential”. Det vigtigste inden for tøjdesign er selvfølgelig, at tøjet sidder godt på kroppen, men det er også vigtigt for en designer at tænke over, hvordan tøjet ser ud, når det hænger på bøjlen, for det er jo typisk sådan en mulig kunde først bliver præsenteret for tøjet.

Og det er jo egentlig rigtigt nok! Som den garvede shopper jeg er, er jeg ret hurtig til at bladre gennem alt tøjet og lynhurtigt bedømme, om tøjet er noget for mig baseret på, hvordan tøjet tager sig ud på bøjlen.

Men når man dømmer tøjet på bøjlen, så er der jo også chance for, at man kan gå glip af noget. For eksempel tager meget draperet tøj sig ikke særligt godt ud på bøjler. Den nederdel, jeg lige har købt fra Vero Moda, ser for eksempel ret sørgelig ud på bøjlen, men når den kommer på, så er den jo skøn.

Er I også hurtige til at dømme tøjet på bøjlen?

11 kommentarer

  • Gud, det har jeg aldrig før tænkt over, men hvor er det rigtigt! Den smukke nederdel, ser jeg virkelig trist og underlig ud på bøjlen.. sikken skam.

    Til gengæld er den tdf på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilja

    jeg dømmer også alt for hurtigt – jeg har fundet en faaantastisk draperet nederdel (ikke den fra VM), og den lignede også bare en klud på bøjlen.. men den er rigtig flot på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud ja – sikke en forskel der er! 🙂 Den er så lækker. Ved du om den fåes i sort elle andre farver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov – der er den jo! Var der en del tilbage på fisketorvet mon?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    @Pernille: Ja, hvis jeg ikke allerede havde set nederdelen på Vero Modas model og på Kia, så havde jeg sandsynligvis ladet nederdelen hænge, for den ser jo ikke så skøn ud på bøjlen, som den er på!
    @Lilja: Ja, det draperede tøj gør sig ikke for godt på bøjlen…
    @Anna: Den fås i sort og blå. Jeg tror desværre ikke, der er flere tilbage på Fisketorvet 🙁
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også hurtig til at dømme.
    Ved hvad jeg går efter og hvilken farver så der er hurtig noget der kan smutte 😀
    Hvor sidder den flot og farven er perfekt
    http://www.modekolibrien.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tea

    Hvor er den flot til dig!
    Den vil jeg ud og lede efter i Odense i morgen. Ved du hvad modellen hedder så man evt. kan spørge efter den?
    Mvh Tea,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anonym

    hej. hvor ser du afsnittene?:D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Maria.
    Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, men hvor har du købt bøjlen? Jeg står nemlig og skal flytte i verdens mindste lejlighed og skal derfor have løst tøjopbevaringskrisen. Jeg har fundet ud af at den slags bøjler ville være perfekt i mit smalle skab, men jeg aner simpelthen ikke hvor jeg skal lede efter dem.

    /Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Nå, never mind, jeg fandt dem selvfølgelig sekundet efter jeg trykkede “Send kommentar”. Typisk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • modemedmere

    @Rikke: Ja, der er både fordele og ulemper ved at være hurtig til at dømme tøjet på bøjlen…
    @Tea: Stylenavnet for nederdelen er “Laki Short Skirt”.
    @anonym: Det er min kæreste, der finder dem til mig, så der kan jeg desværre ikke hjælpe dig…
    @Trine: Godt at du fandt bøjlerne, jeg stjal dem i sin tid fra mine forældre, så jeg ved ikke, hvor man kan få dem…Må jeg spørge, hvor du fandt dine – spurgte du i en tøjforretning?
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for tippet!