Pensler

Gaaab! Hvor er jeg træt! Hr. kæreste bestak mig med hjemmelavet burger i går aftes, til gengæld skulle jeg blive oppe og se Super Bowl med ham. Det gik meget fint, indtil vi løb tør for chips, dip og grøntsagsstænger – og så endte jeg med at falde i søvn med hovedet i hans skød…
Så lige nu er jeg ret mat i koderne. Jeg tror, jeg vil drikke noget te for at få varmen og kravle tidligt under dynen for at se Paradise Hotel. Ja, jeg ser det, og jeg er ikke bange for at indrømme det!
Jeg ville bare lige vise disse to pensler, som jeg købte i Matas i Fisketorvet i lørdags. I en ideel verden ville jeg gerne samle på pensler fra MAC, men de er så dyre, så jeg synes, at Nilens Jord er et fint alternativ til prisen. Man kunne spare 20 kroner på alle pensler i den røde serie, og jeg kunne ikke holde mig fra øjenskyggepenslen (nr. 344) og vippebørsten (nr. 354).
Øjenskyggepensler kan jeg ikke få for mange af, for jeg er liiidt doven til at få gjort dem rene, så er det nemmere at have flere man kan bruge af. Vippebørsten vil jeg bruge til at børste mine bryn på plads. Lige for tiden er jeg lidt besat af at optimere mine bryn og deres form, så jeg hamstrer alle de brynprodukter, jeg kan komme i nærheden af – nogle, der kan anbefale gode bryngadgets?
Endelig en der tør at indrømme at de ser Paradise Hotel – hvorfor skal det også være så skjult? (:
http://www.lady-simone.blogspot.com