Det er min fødselsdag!
Alexa Chung er festlig med balloner! Desværre ikke i anledning af min fødselsdag, men jeg synes nu, at det er et passende festligt billede til lejligheden!
I dag fylder jeg 24 år – måske jeg skulle “stoppe” her og fylde 24 de næste mange år :D!
Som sædvanligt gør jeg status og stiller spørgsmål om fremtiden. På min 23 års fødselsdag ventede jeg spændt på at få svar på følgende spørgsmål:
Jeg bliver færdig med min praktik. Skal jeg blive i København, som jeg er blevet glad for at bo i, eller rykker jeg tilbage til Odense, så jeg slipper for at pendle under sidste semester?
– Jeg blev boende i København, hvor jeg flyttede fra Emdrup til Nørrebro, for jeg ville gerne være i nærheden af min kæreste, veninder og de gode shoppingmuligheder! Pendlerlivet og jeg blev ganske gode venner – jeg var i Odense cirka to gange om måneden, hvor jeg benyttede mig af min lillesøsters gæstfrihed – og meget af tog-tiden blev fordrevet med min netbook og mobilt bredbånd…
Jeg bliver færdiguddannet. Er det til at få et job i disse finanskrisetider, eller skal jeg fortsætte med en kandidat?
Jeg var simpelthen for skoletræt, så jeg valgte ikke at hoppe på kandidaten. Desværre gør finanskrisen, at jobbene ikke hænger på træerne, så lige nu er jeg jobsøgende og finder ud af, hvad jeg vil med min fremtid. Jeg er dog ganske sikker på, at jeg med mit engagement og mine kompetencer nok skal lande drømmejobbet en dag!
Forhåbentlig har jeg stadig tid og lyst til at blogge.
Jeps, jeps!
Og hvad er de store spørgsmål så til mit 24. år?
– Bliver det året, hvor den der (utopiskt) billige tre-værelses lejlighed i indre København lander i skødet på hr. kæreste og mig?
– Får jeg et job, eller finder jeg fornyet energi til at vende tilbage til studierne?
– Og har jeg stadig tid og lyst til at blogge?
Jeg glæder mig til at få svarene i løbet af året, men nu vil jeg nyde at være 24 og forelsket med forår i Paris 😀
(billede fra thefashionspot.com)
Mange gange tillykke med fødselsdagen :)!