Paris – dag 3

Så er det endelig blevet tid til sidste indlæg om Paris (læs om dag 1 her og dag 2 her). Søndag var det tid til at være lidt kulturel, da hr. kæreste er meget begejstret for at gå på museum.
Vi havde fra start af besluttet os for at droppe Louvre og Mona Lisa, da tiden simpelthen desværre ikke var til det. I stedet ville vi prøve Musée D’orsay, men da vi kom op fra metroen, var køen megalang, og vi gad ikke at stå og vente.
Så vi krydsede Seinen og besøgte Musée de l’Orangerie, der ligger i Jardin des Tuileries – en smuk park som helt sikkert også er en gåtur værd!
Mig i Jardin des Tuileries – måske kan I genkende træerne, for det er ofte her, at der bliver taget street style-billeder fra modeugerne i Paris!
Musée de l’Orangerie er et lille overskueligt museum, hvor der ikke var kø ved indgangen. Her har de en samling af Monets smukke åkande-malerier.
Det koster penge at komme ind, men det gør det jo på de fleste museer. Heldigvis kunne jeg komme gratis ind med mit pressekort, og hr. kæreste læser på Kunstakademiets Arkitektskole, så han kom gratis ind med sit studiekort 🙂
Malerierne er kæmpestore og hængt op i ovale rum.
Et close-up.
Hr. kæreste beundrer Monets billeder.
Mig foran åkanderne.
Efter Musée de l’Orangerie besøgte vi designmuseet, der ligger i nærheden. Desværre havde tøjudstillingen lukket :(, så det blev mest til møbelkigning til hr. kærestes store tilfredshed (han skal designe en stol på dette semester nemlig).
Lidt tøj var der dog, da der var et tema om dyr og design.
Stole, stole, stole.
Og så var der en udstilling med Playmobil-legetøj 😀
Vi spiste frokost, og derefter headede vi mod Montmartre og Sacre Coeur-kirken.
Sacre Coeur-kirken.
Jeg kan kun anbefale Jer at tage et smut til Montmartre – så kan man føle sig lidt som Amélie :D, og der er en fantastisk udsigt over Paris.
En perfekt afslutning på mit Pariser-eventyr!
De sidste to gange jeg har været i Paris (forår 2005 og efterår 2009) har orangeriet været lukket. Krise! Jeg vil så gerne se de åkander, og der er altid et eller andet i vejen. Ombygning, osv.
Jeg glæder mig til at se det næste gang så!