Kosmiske negle
Som I måske har lagt mærke til, så har jeg galaksegevandter, kosmiske prints og eksploderende stjernehimle på hjernen. Der er både noget poetisk og videnskabeligt over de fine prints, hvilket taler til både nørden og æstetikeren i mig. P-e-r-f-e-k-t!
I et tidligere indlæg havde jeg ellers allerede set mig varm på en neglelak fra Deborah Lippmann, der hedder “Across The Universe”, men neglelakmærket Orly lancerer i september kollektionen “Cosmic FX”, der også har et fint udvalg af stjernehimmel til neglene. Så er spørgsmålet, hvilken jeg skal vælge?
I kan se Orly-kollektionen in action her. Pt. er mine favoritter “Space Cadet” og “Galaxy Girl”.
Kollektionen vil kunne fås hos beauty4nails-body.co.uk fra september.
(billleder fra beauty4nails-body.co.uk og antville.org)
Super frække farver 🙂