Grønne, naturlige foundations?

Fra venstre mod højre: Xperience weightless foundation fra Max Factor, Bio Detox foundation fra Bourjois og Natural Touch foundation fra GOSH.
På det seneste har make-up mærker i den mere budgetvenlige ende af prisskalaen lanceret foundations, som de hævder er gode for både din hud og miljøet.
Det lyder jo meget godt – især når det er pakket ind i skønheds-pr lingo: CO2-neutral make-up fra Max Factor, detox-foundation med chlorophyll og ECOCERT-certifikat fra Bourjois og med økologisk mandelolie og fyldt med vitaminer og aminosyrer fra GOSH.
Det er virkelig populært at stemple alt som grønt og naturligt, for hvem vil dog ikke gerne punge lidt op for det? Men som menig forbruger kan jeg godt blive enormt forvirret!
Jeg er ingen ekspert på området, men ved da, at visse naturlige ingredienser kan være lige så allergifremkaldende som “kunstige”, at selvom der måske er økologiske ingredienser i et produkt, så kan det aldrig blive 100 procent økologisk etc.
Så selvom mange af os stræber efter at være parabenfri, økologiske, naturlige og bæredygtige – ender man i sidste ende så bare ikke med at blive enormt forvirret?
(billeder fra maxfactor.dk, bourjois.co.uk og PR-foto)
Kan kun give dig helt ret! Jeg er også ret forbeholdende mht. at fare ud og købe alt grønt… for er det mon overhovedet besværet værd?!