Mit hverdagsfjæs

1. Primer: Velvet Touch Foundation Primer fra GOSH hos Matas, 2. Foundation: Toleriane Teint Fluid fra La Roche-Posay hos apo-rot.de, 3. Concealer: Face Touch Up Stick fra Bobbi Brown hos Magasin, 4. Blush: Blushcreme i “Posey” fra MAC hos Magasin, 5. Bryn: Ultimate Brow Kit i “Ash Brown” fra Wet n Wild hos nonpareilboutique.com, 6. Øjne: Naked Palette fra Urban Decay hos beautybay.com, 7. Læber og øjne: Kløver Vaseline hos med24.dk, 8. Vipper: Øjenvippebukker fra Shiseido hos sephora.com og 9. Mascara: DiorShow Iconic Extreme Waterproof Mascara i “Black” hos strawberrynet.com.
Dette er, hvad jeg for tiden har af favoritter i min makeup-pung. Men det kan være, at det ser anderledes ud om et par måneder. Når det kommer til makeup-rutiner, så har jeg faktisk ikke en fast én. Jeg er ikke trofast mod produkter – måske fordi jeg har tonsvis af makeup og altid gerne vil prøve noget nyt – og jeg bruger sjældent det samme hver dag. Jeg har det lidt med dullegrej, som jeg har det med tøj: Dagens valg bliver meget styret af humør, vejr, tid, og hvad der for tiden inspirerer mig.
Når det så er sagt, så er der visse produkter, som jeg bruger oftere end andre – og for tiden er det ovenstående. Dog kan især blush og øjenskygge variere, da jeg ofte vil prøve lidt nyt. Men jeg er dog blevet ret glad for dette udtværede eyeliner-look, som Lisa Eldridge viser her:
Lægger du den samme makeup hver dag – eller er du mere som mig, der gerne afprøver nye looks?
(billeder fra de respektive webshops)
Til hver dag, bliver det desværre, altid det samme..
Lidt pudder, concealer, highlighter, blush og så er jeg for nyligt begyndt også at tage mascara på,
fordi jeg (ENDELIG!!) har fundet en mascara mine øjne ikke går amok over 🙂
Det er jeg rigtig glad for.
Men jeg orker ikke at være opfindsom hver morgen og så kan jeg bare bedst li at se naturlig ud,
så derfor.. Til gengæld, gør jeg ekstra meget ud af make-uppen til fest! 😀