Skrigende
To af disse ting er oldgamle, mens to af dem er helt nye køb – men alle fire falder alle under kategorien “skrigfarve” 🙂
Neglelakken har jeg haft på fingrene den sidste uges tid, og mange af jer har spurgt ind til, hvilken farve det er. Den er fra Dior, hedder “Bubble Gum” og er et par år gammel – jeg har ingen anelse om, om det var en sæsonfarve, eller om den er permanent. Nogen, der er klog på det?
Armbåndet – der ligner et minibælte – er i lak med den fineste neonpink farve. Det er fra COS og har vist også et par sæsoner på bagen. Det kommer til at pynte på mit håndled til sommer!
T-shirten købte jeg i COS i dag til 150 kr. De har virkelig mange tees i flotte farver for tiden, så skynd jeg derind, hvis I mangler et skud farve 🙂
Læbestiften købte jeg også i dag. Valget faldt på Morange, som slet ikke er så skræmmende, som den ser ud til! MAC-pigen var virkelig flink til at hjælpe mig med at vælge: Hun synes, jeg kunne bære de fleste farver, men da hun bedte mig om at beskrive de farver, jeg normalt går i af tøj og make-up, så synes hun, at jeg skulle vælge Morange. Jeg tror dog ikke, det bliver min sidste bright læbestift 😉
Glæder mig til at se “morange” læbestiften på! Og tak for det fine indlæg med de andre læbestifter iøvrigt, alle farver er noteret. Så nu skal jeg bare lige svinge forbi MAC og se hvad der kan klæde en gammel smølf som mig 🙂