Kig på det gule plastiknet

Da jeg i sin tid bloggede om det gule net fra H&M’s kommende Fashion Against AIDS-kollektion, var I en del, der gerne ville vide mere om materiale, pris og tilgængelighed.
I torsdag var jeg så inde og lure på kollektionen i H&M’s show room – samt proppe mig med sushi, påskeæg og cola 😉 Søde Emilie fik lige paparazziet mig, mens jeg nærstuderede det gule net – og som I måske kan ane, så er nettet i klar, gul plastik. Det fås også i en helt klar, gennemsigtig version.
Man skal altså være frisk på at flashe hele sin taskes indhold, hvis man køber nettet – på den anden side kan man jo også sige, at det bliver nemmere at finde ting i sin taske (jeg roder fx altid rundt efter min brillepudseklud!).
Nettet koster 79.95 kr. og kan fås i alle H&M, der sælger Divided fra den 28. april.
Du så så fin ud med det gule net, så blev nødt til at være lidt paparazzi 😀