Stjerner med briller

De sidste par måneder synes jeg, at vi har set mere og mere til stjerner, der bærer briller på den røde løber, og når de er gæster i talkshows. Hvor er det forfriskende at se! Alt for ofte bliver man stemplet som nørd, bibliotekar eller hipster, når man har briller på – men det kan altså også sagtens være trendy, feminint og tilføre personlighed til ens look, hvilket ovenstående starletter er glimrende eksempler på.
For nyligt er jeg selv gået over til kun at have et deltidsabonnement på kontaktlinser, for på den måde er jeg “tvunget” til at gå med briller noget oftere, så jeg kan skåne mine øjne… En beslutning, jeg havde lidt svært ved at affinde mig med i starten, men nu er jeg faktisk glad for mine brilledage 🙂
Hvad med jer brille-piger derude: Går I kun med linser, har I brilledage indimellem, eller går I med briller hver dag?
Jeg har nu haft briller i 2 uger. Ingen kontaktlinser inden da, så jeg er helt ny. Men jeg synes briller er vildt fede og min plan er kun at gå med briller. Nu er jeg ikke så hæmmet når jeg ikke har dem på, så det er stadig ok uden når jeg dyrker motion osv. Men er super glad for dem og som du også siger så tilfører de noget kant til ens look!