(gårs)Dagens outfit: Krabbefanger

Flot hår

PhotobucketFlotte billeder fra Vs. Magasine juli 2011. Se resten HER.

Pæne, pæne billeder af pænt, pænt hår 🙂 Jeg er lidt inde i en periode, hvor jeg synes, der skal ske noget nyt på hårfronten for mit vedkommende – men for det meste ender det med at blive all talk and no action. Jeg er nemlig ret konservativ/øm, når det kommer til mit hår, må jeg erkende!

For lidt over et år siden havde jeg tungt, lige pandehår, men jeg besluttede mig for at gro det ud. Det har jeg så brugt over et år på nu, og jeg havde egentlig besluttet mig for at gro mit hår langt – meget langt! – men nu har jeg lyst til at få det klippet… Undecided, much?!

Når jeg ser disse billeder, hælder jeg dog mest til at have laaaangt hår. Vil gerne kunne flette det og toupere det – problemet er bare, at jeg aldrig får det gjort! Jeg er helt klart sådan én, der bruger den sparsomme morgentid på at lægge makeup, og så kommer håret i en knold, hestehale eller bare hænger løst. Så min strategi må være at skære ned på makeup-tiden og prioritere håret… Det kommer i hvert fald ikke til at ske, at jeg står tidligere op 😉

Hvad med jer: Deler I sol og vind lige, når det kommer til at lægge makeup og style hår om morgenen? Eller prioriterer I det ene over det andet?

(billeder fra modellbloggen.se)

26 kommentarer

  • Kathrine

    Jeg ville elske at kunne sætte mit hår i fine frisurer, men med flere daglige cykelture, sætter hjelmen hurtigt en stopper for det:(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Det problem har jeg også! Bruger selv cykelhjelm…
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger nok lidt mere tid på make-up end hår, men synes nu ikke, at jeg bruger oceaner af tid på make-up. Hvis jeg vasker hår om morgenen, får håret lidt ekstra opmærksom i form af tørring og evt. glatning 🙂

    /Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg bruger nok det, man kalder oceaner af tid på makeup 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg prioriterer altid søvnen først 😉 Derefter er det klart hår over makeup. Ender ni ud af ti gange med at tage ud af døren uden makeup.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Det er sjældent, jeg tager ud af døren uden makeup…
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Mit hår er håbløst – tyndt og skandinavisk, men samtidig uden det mindste krøl eller fald, så det stritter forkert ud til alle sider om morgenen og giver udtrykket “morgenhår” en hel ny dimension. Så jeg bevæger mig ikke uden for en dør uden at håret er tæmmet med krøllejern og div. stylingsprodukter, så det ser bare nogenlunde ud. Så derfor må jeg sige at 75 % af klargøringstiden bruges på håret og 25 % på makeup: dagcreme, mineralpudder – især på næse og hage og kinder. En hurtig streg øjenskygge og lidt mascara + lipgloss i meget beherskede mængder – en makeup der kan lægges på under 5 min. :-)Hvis jeg er i tidnød så ingen makeup, kun dagcreme og så bruges tiden på håret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ja, det kommer jo meget an på, hvordan ens hår er, hvor meget tid man bruger på det… Heldigvis er mit nemt at have med at gøre.
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hår er jo det evige dilemma. Især om morgenen! Jeg har heller aaaldrig tid til at stå kl syv om morgenen og pludselig være miss inovativ i både tøj, hår og make up. For det meste bliver de sidste to til standardproduktioner a la mascara og knold. Dog har jeg fundet en metode som har reddet mit hår fra at være evigt kedeligt. Hvis jeg ser en fed frisure, som jeg synes ville passe mig super godt, så sætter jeg mig for at lære den. Og går så med den i noget tid og finder så en ny fed frisure. Hemmeligheden er ikke at være spontant innovativ hver evig eneste morgen. Men engang imellem bruge noget tid på at tænke over frisuren når man har tid. For når man har “lært” en ny frisure, tager det to sekunder at sætte den igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Godt tip! Jeg må helt sikkert sætte mig og lære nogle fine frisurer til fingerspidserne!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg bruger mest tid på mit hår, for jeg har nemlig krøller og det tager sin tid at få dem til at sidde. Make-up tager ikke lang tid. Jeg er lidt mørk i huden, så om sommeren er det eneste jeg bruger en mascara og en gang i mellem en øjenskygge fra mac.

    Derudover kan jeg udnytte situationen til at fortælle dig, Maria, at jeg nyder din blog rigtig meget og den står højt på listen over ting jeg gør hver dag.

    Lærke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg er også ret mørk i huden, men døjer desværre med en del rødme, der skal dækkes! Og tak for de søde ord 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    hmm… tror jeg bruger lidt længere tid på make-up end hår… kommer lidt an på, hvor meget tid jeg har, hehe:) Men mit morgenritual er som regel meget, meget hurtigt overstået!

    Mht lysten til at gøre noget ved håret, selvom man engang gerne ville have det langt, så får jeg det også ALTID sådan engang imellem, men for det meste af tiden, er jeg glad for at det er rigtig langt, så jeg synes bare du skal finde på en ny nem frisure til om morgenen! En fin fletning af en art måske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Du har helt ret, skal nok sætte det på andre måder i stedet for at få det klippet 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega sødt med blomsterne i :-).

    xx,
    Cæcilie D.
    /caecilied.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GISP det er flot – og samtidig er det fedt på den tilgængelige måde, hvor man ikke bliver skræmt væk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Men hey, hvis du alligevel VED at du aldrig får flettet, touperet, sat op og jeg skal komme efter dig, hvorfor så ikke få klippet en eller anden cool frisure, der ikke kræver det store? 🙂 Så kan du sove lige så længe som du plejer, og bruge tid på makeup, som nu 🙂 Tror det kunne være vildt flot til dig med en skarp page! Og det tunge pandehår synes jeg er SÅ pænt til dig.

    For mit eget vedkomne, så bruger jeg nok mest tid på mit hår i og med at jeg bruger minimalt med makeup. Bruger kun lidt farve på mine bryn og lidt blush og gloss. Om vinteren også mineralpudder. Jeg får farvet mine vipper, da jeg ikke kan tåle mascara.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      God pointe! Har faktisk også overvejet en skarp page, men tror jeg vil have langt hår lidt endnu 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg har også langt hår, men ender desværre også alt for ofte med bare at have det løst med en masse saltvandsspray i, eller også sætte det i knold/hestehale fordi makeuppen altid får førsteprioritet om morgenen. Når jeg endelig afprøver nye frisurer er det foran spejlet derhjemme en søndag formiddag, hvor jeg tager det ud igen kort tid efter. Måske man skulle bruge lidt mere tid på sit hår og være mere modig med at afprøve nye frisurer – og vise dem frem i offentligheden..! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      God idé! Jeg skal i hvert fald snart have en lære-nye-frisurer-session 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg prioriterer søvn over alt andet så det eneste jeg gør om morgenen er at børste mit hår (medmindre jeg har været i bad aftenen forinden, da har mit hår nemlig fint fald), tage mascara og pudder på – en sjælden gang concealer hvis jeg trænger. Mit hår er ret lang (ca. slutningen af skulderbladene), og jeg fik langt hår fordi jeg helt vildt gerne ville lave alt muligt med det… men det får jeg bare ikke gjort 😛 Jeg har altid mit hår løst, idet mit hår er så tykt, at en hestehale automatisk bliver en lav, slasket hestehale og en knold altid falder fra hinanden… Men samtidig har jeg ikke lyst til helt kort hår eller page, da jeg synes der er så mange med de frisurer efterhånden

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg vil nemlig også gerne have langt hår for at kunne sætte det i alle mulige frisurer! Jeg får det bare aldrig gjort… Det, der holder mig tilbage mht. page er også, at så mange har frisuren…
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må tilstå.. Jeg vil allerhelst sove længere 😉 Make-up får ikke så stor opmærksomhed fra mig i hverdagene/om morgenen. Hår kan godt få det engang i mellem. Nogle gange glatter jeg hår om aftenen, og så sidder det bare så skidt om morgenen.. :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg har også et glatjern, men bruger det så godt som aldrig!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(gårs)Dagens outfit: Krabbefanger