Nye pensler

The Hunger Games

PhotobucketEt lille tip til sommerlæsningen: Hvis I ikke allerede har stiftet bekendtskab med bøgerne, så kan jeg varmt anbefale The Hunger Games-trilogien af Suzanne Collins. Fyldt med spænding og cliffhangers – en virkelig page turner, man ikke lige sådan kan lægge fra sig 😉

Jeg læste det første bind i arbejdsøjemed, men blev så hooked, at jeg måtte ud og købe bind 2 og 3 (på billedet ser I den engelske version) for at se, hvad der nu skete! Kort fortalt handler serien om pigen Katniss, der tager sin søsters plads i The Hunger Games, der bliver holdt hvert år i diktaturstyret Panem, som hun bor i. Her skal hun så kæmpe for at overleve i et virkelig brutalt miljø, hvor hun ikke ved, hvem hun kan stole på, eller hvad der sker det næste sekund.

Du finder bogen i børne/ungdoms-afdelingen, men 25-årige mig kunne altså også sagtens læse bøgerne og finde dem absolut fantastiske!

Bogen bliver filmatiseret og kan ses næste år – og fænomenet bliver spået til at være det nye Twilight. Og selvom jeg ikke helt synes, de to bøger kan sammenlignes, så har de helt klart det tilfælles, at man bliver hooked!

Har du læst The Hunger Games – eller Dødsspillet, som den hedder på dansk – hvad synes du om dem?

20 kommentarer

  • jeg har læst alle 3 bøger og syntes at nr 1. var utrolig god og velskrevet, 2’eren var også ok, men 3’eren nåede ikke op til mine forvæntninger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Er i gang med 3’eren så er spændt på at se, om serien slutter, som den startede!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har kun læst første bog, da jeg manglede lidt mere spænding! (Og så fordi jeg ikke rigtig havde råd til de andre). Men jeg synes plottet er super godt. De bliver faktisk filmatiseret, hvilket jeg personligt glæder mig til! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt med læsetip til ferien… skønlitteraturen må dog nok desværre vente til specialet er afleveret. suk!
    http://minforestilling.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Jeps, læste dem i foråret på engelsk, og de er fantastiske! Man kan slet ikke sammenligne dem med Twilight (fx er Twilight = fantasy – Hunger Games = sci-fi). Personerne er godt beskrevede, meget fantasifuldt og den går ikke på kompromis med noget som helst. Der bliver ikke pudsenusset om noget som helst!
    Den sidste slugte jeg på bare 9 timer (det var ekstremt intenst!) og ja, jeg græd da den var slut, fordi den er så brutal og realistisk. SKAL LÆSES!
    Jeg er i øvrigt 19 år og håber på, at kunne få lov til at læse den med nogle gymnasie-unger engang om tusind år, når jeg er uddannet (der er kommet “lærerspørgsmål” til den på nettet).

    – Siff

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Har godt hørt om dem før. (:
    Er selv lige blevet færdig med en serie jeg gik igang med her i ferien så mangler nyt læsemateriale, hvordan synes du de er på engelsk?
    Tit synes jeg der går noget tabt i oversættelsen fra org. sprog til dansk, men de skal samtidigt ikke være for svære 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Uh, det er svært for mig at vurdere. Men umiddelbart tror jeg godt, du kan læse dem på engelsk. Hvis du fx læste Harry Potter eller Twilight på engelsk, så går disse også 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Okay de er nemlig en del billigere på engelsk end dansk (;
      Læste du dem på org. sprog?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg læste 1’erne på dansk, fordi jeg fik den ifbm. arbejde. 2’eren og 3’erne købte jeg på engelsk til 90 kr. pr. stk mod 250 pr. bog (!) på dansk.
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også læst alle tre på engelsk, det er bare bedre på original sprog, og ja det er nok primært en ungdomsserie, men selv med mine 37 år, synes jeg den var fantastisk. Specielt 1’eren er ekstrem godt skrevet, og det var utroligt svært at ligge den fra sig. 2’eren var tæt på at være ligeså god, men synes også at 3’eren falder lidt igennem. Den er ikke dårlig, og brug endelig de sidste 80 kr. på at få den med, men historien bliver båret af de to første bind.

    Jeg tror en af grundende til at bogen fanger så godt, er udover den er så velskrevet, så er den i virkeligheden slet ikke så lang fra vores hverdag. Dog bare væsentligt mere ekstrem. Men egentligt en blanding af den gamle bog Fluernes herre og Robinson ekspeditionen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg tror, du har helt ret! Er i gang med 3’eren nu, og ja, den er ikke helt så spændende… Men man bliver jo nødt til at vide, hvordan det slutter!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg læste de to første sidste år, mangler stadig 3. bind, det er som om mit budget ikke gider at finde plads til bøger, men den står klart øverst på min liste! – Superfedt at den bliver filmatiseret, og forståeligt nok også! (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Hvis du køber bøgerne på engelsk er de meget billigere 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg gav 80 kr. pr. bind hos Saxo som paperback. Ved køb af to og forsendelse på 20 kr. så blev det 180 kr. for fantastisk underholdning.
      Det er næsten mindre end at tage to i biffen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg gav også 180 for to bind i Politikens boghus 😉 Og ja, det svarer til en biftur for to – men fornøjelsen ved bøgerne varer helt klart længere 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Wops lige et spørgsmål til et gammelt indlæg, er disse paperback bøger i pocket size? (Altså rejsevenlige udgaver) Eller er de normale i str som hardback?

    Jeg gider nemlig ikke købe dem hvis de er pocket size, det kan mine øjne ikke klare 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye pensler