Mit Bobbi Brown-ansigt

Foundation Stick i “Natural 4”, blush i “Nectar”, Lip Balm SPF 15, Rich Lip Color SPF12 i “Guava” og Highlighter Pen i “Bronze”.
I sidste uge fik jeg en makeup-session hos Bobbi Brown-standen i Magasin på Kgs. Nytorv – se resultatet HER. Det endte med at blive en både flot, lærerig og dyr session 😉
Foundation stick’en har jeg i forvejen, og selv om jeg prøver andre foundations, så vender jeg altid tilbage til denne. Den er utroligt handy, nem at arbejde med og dækker naturligt. Og så er farveudvalget utroligt bredt, så du finder højst sandsynligt en tone, der matcher din hud.
Blush’en så utroligt skræmmende ud, da makeup-artisten viste mig den, den så godt nok utroligt pink ud i forhold til de blushes, jeg normalt bruger, der er mere over i den korale/ferskenfarvede gade! Men “Nectar” er klar pink med et hint af koral, og den er meget naturlig på. Det er det, jeg elsker ved makeovers, man bliver blidt skubbet til at prøve noget nyt – og hvor er det fedt at se, hvis det fungerer på én 🙂
Læbepomaden – aka Mirakel på Dåse – har jeg blogget om HER.
Læbestiften er – ligesom blushen – en farve, jeg fandt utroligt skræmmende, da den først blev præsenteret for mig. Den var da alt for skrap! Men makeup-artisten duppede den oven på mine læber, der var godt fugtede med læbepomaden, og det gav den fineste lipstain-effekt. Et tip, der kan bruges med al slags læbestift 🙂 Lip balm + læbestift komboen går jeg faktisk konstant med for tiden!
Jeg er jo besat af highlightere as we speak – se selv HER – men jeg blev alligevel en kende mystificeret, da jeg så highlighteren i farven “Bronze”. Hello, Sidney Lee!, tænkte jeg. Men blendet ud giver den en flot, sunkissed glød. Den kommer i en emballage a la Touche Eclat, dvs. man trykker for enden, og så kommer der produkt ud gennem en pensel. Jeg er afhængig, og skal undersøge de andre mulige nuancer nærmere…
Puha, klap på skulderen til dig, der nåede igennem alt dette 🙂 Andre Bobbi Brown-fans derude? I må meget gerne dele jeres favoritprodukter i kommentarfeltet!
Jeg elsker Bobbi Brown !!!
Mine 4 yndlings produkter er
corrector and creamy concealer (den med concealer og sætning pudder i)
deres everything mascara
deres foundation stick og
instant long wear make up remover