Flawless skin

Først og fremmest tak for de fine kommentarer til indlægget om mit julefrokost-outfit – jeg burde jo gå med røde læbestift hver dag 🙂 En af jer efterlyste et indlæg om, hvad jeg gør for at få pæn hud – og her ser I en del af det, jeg bruger.
Først og fremmest: Så har jeg langt fra perfekt hud! Døjer med meget røde kinder, et par blodsprængninger, og så får jeg da også en bums i ny og næ… Jeg tror helt klart, at “dårlig hud” er værre i ens eget hoved, end det ser ud til i andre øjne. Når jeg siger, at jeg ikke er helt tilfreds med min hud, så siger folk “Ej, hvad snakker du om?”, men nogle gange kan man jo bare se ting i spejlet, som andre ikke kan se – kender I ikke det? Den bums, man synes er gigantisk, lægger andre ikke mærke til, og ens ildrøde kinder er det kun én selv, der kan spotte…
Anyways, det var jo produkterne på billedet, jeg skulle tale om 😉 Den lille tube fra MAC er en concealer, den der hedder “Pro Longwear Concealer”. Den er supercremet, nem at blende, dækker godt, men er samtidig naturlig, og så holder den længe. Eneste minus er pumpen, som efter min smag doserer alt for meget produkt. Men når man lige har lært at trykke korrekt, så går det nok. Du kan få concealeren hos MAC i Magasin.
Foundationen er fra Make Up For Ever og hedder “High Definition Foundation”, populært kaldet “HD Foundation”. Det er min “festfoundation”, hvis man kan kalde den det, dels fordi 1) den dækker godt og holder længe, 2) den er god til, når man får taget billeder og 3) den er ikke til at få fingre i her i DK, så jeg vil gerne spare på den og kun bruge den til specielle lejligheder. Men når Sephora åbner i Illum, så HÅBER, HÅBER, HÅBER jeg, at de får Make Up For Ever!
Penslerne, man lægger concealer og foundation med, er mindst lige så vigtige som selve produkterne, synes jeg. Min favorit til foundation er F80 fra Sigma, og til concealer bruger jeg P82, der også er fra Sigma. Jeg har købt dem hos Love Makup, hvor de pt. er udsolgt, men hold øje med sitet HER, for de får tit nye på lager.
Det var lidt om at få perfekt hud, når man bestemt ikke har perfekt hud 🙂 Hvis I har flere spørgsmål, er I velkomne til at smide en kommentar!
Dejligt med nye tips. Jeg bruger studio fix fluid fra mac og så pudderen i samme serie ovenpå, mac-damen mener, det er det, der dækker røde kinder bedst. Har du prøvet den foundation? Er interesseret i at vide om den du viser i indlægget her dækker mere eller mindre 🙂