Beauty cravings

Friserings- og touperingsbørste fra GHD hos nicehair.dk, blotting paper fra Chanel, 24/7 Glide On Pencil i “Zero” fra Urban Decay hos Beauty Bay, Super Spot Remover fra Origins, Becca Shimmering Skin Perfector i “Pearl” fra Becca.
Ja, det er jo ikke fordi, der er pladsmangel på mine skønhedshylder, men derfor kan man (læs: jeg!) jo sagtens crave nogle tilføjelser til dullegrejsarsenalet 🙂
Da jeg under modeugen besøgte L’oréals Powder Room, brugte makeup-artisten Marianne en smal børste til at toupere mit hår – og lige siden har jeg ønsket mig et lignende redskab til at give fyldigt hår i et snuptag. Blotting paper fra Chanel skal være en lille luksus fra mig til mig, for ja, det er nok en hamper lille pakke – men det er en PÆN pakke, som jeg nok ikke lige smider væk sådan lige med det samme, som jeg har at gøre det med blotting paper…
Eyelineren fra Urban Decay har jeg allerede prøvet – den kom nemlig som en duo eyeliner i den oprindelige Naked-palette fra Urban Decay. Nu har jeg næsten brugt den op, og jeg SKAL have en en ny. Faktisk bestilte jeg den, da jeg havde en “vi savner dig 20 procent”-rabatkode fra HQHair, men buhu – den var udsolgt 🙁 Jeg er ikke den eneste, der er helt tosset med den eyeliner 😉 Den er cremet og nem at arbejde med, holder længe og er virkelig en dyb, dyb sort.
Jeg er ikke sikker på, at Super Spot Remover fra Origins er tilgængelig i Danmark – jeg har i hvert fald ikke kunne finde den i de Matas’er, jeg har været i. Er der nogen der har set den? Jeg får nemlig en bums i ny og næ, og der kunne denne lille tube være nyttig.
Sidste craving er en highlighter fra Becca, som min yndlings Youtub’er Lisa Eldridge bruger tit og ofte – den ser bare så flot ud! Jeg er jo ret besat af higlightere og denne ville passe perfekt ind i samlingen.
Del gerne dine beauty cravings i kommentarfeltet 🙂
Åh ja, Becca! Den ser altid helt fabelagtig ud, når hun bruger den:-) Jeg mangler virkelige en god flydende tusch eyeliner, kan du anbefale en?
Mht origins, så har jeg selv “Overnight Clearing Gel” fra Dermologica, som Lisa E. jo også anbefaler:-) Den er go’ men tager altså ikke alt, hvis de er virkeligt slemme…