Projekt: Gør mere ud af mit hår

For et par dage siden skrev jeg om, at jeg gerne vil blive bedre til at flette mit hår i fine frisurer, men i det hele taget vil jeg gerne blive bedre til at style mit hår – ikke kun til fest – men også til hverdag. Det kræver jo selvsagt nogle gode produkter, og her ser I et lille udvalg af det, jeg bruger for tiden – jeg ligger seriøst inde med tonsvis af hårprodukter pga. mit job og bloggen!.
Lad os starte fra toppen og gå med uret: Heat-Protective Silk Straightening Cream fra Kiehl’s. Jeg fordeler denne creme i håndklædetørt hår, inden jeg føntørrer det. Den beskytter mit hår mod varmen og gør det tilmed glat og snorlige.
Efter jeg skrev om den efterhånden famøse touperingsbørste fra ghd, blev jeg selvfølgelig også nødt til at investere i en – og det har jeg ikke fortrudt. Børsten gør det til en leg at toupere hårpragten – selv i mit glatte, glatte hår, der ellers plejer at rette sig selv ud efter en toupering.
Hvis jeg er i humør til rodet, fyldigt bed head look – der holder hele dagen – bruger jeg Rough Clay 20 fra Redken og Salty Beach Volume Spray fra ingredién. Nu når jeg tænker over det, har jeg vist lovet at filme en video om, hvordan man gør – så den må jeg få filmet snarest. Promise! 😉
Står den hverken på bed head-look, krøller eller flet – så fordeler jeg lidt Moroccanoil i mine spidser. Mit hår bliver så blødt, glat og sundt at se på og røre ved. Eneste anke er, at den er ret parfumeret – hvilket især min kæreste ikke ka’ li’…
Ingen styling uden hårspray. Min favorit er helt klart Hi-Hold + Hi-Shine fra Aussie. Den dufter dejligt af vandmeloner og fikserer frisuren, uden at mit hår bliver stift. Og så er elastikker og hårnåle selvfølgelig et must – mine favoritter er fra Muji, som desværre ikke kan fås i Danmark.
Det var lidt om mine favorit hårprodukter. Har du nogle, du kan anbefale?
Sorry, men hvad er bead head?