Dagens outfit: Fluff & caviar

Sponseret indlæg: Vind Dot by Marc Jacobs

Photobucket//Dette er et sponseret indlæg, men indholdet er stadig et udtryk for min egen, selvstændige holdning

I sidste uge kunne I læse min anmeldelse af Marc Jacobs’ nye parfume “Dot”, og nu kan en heldig læser vinde den flotte parfume 🙂

Dufte er for mig lig med minder, så for at deltage skal I læse beskrivelsen af duften HER, og derefter skal I skrive en kommentar med jeres mest livagtige – både gode og mindre gode – minde med prikker. Prikkede nogen dig på skulderen? Havde du et prikket kæledyr? Et prikket stykke tøj, du ikke kan leve uden? Noget, der var prikken over i’et på en helt igennem fantastisk dag?

Kun fantasien sætter grænser, og det mest kreative “prik-minde” vinder den skønne parfume. Deadline for deltagelse er torsdag den 20. september kl. 17. Held og lykke!

//Dette er et sponseret indlæg, men indholdet er stadig et udtryk for min egen, selvstændige holdning

47 kommentarer

  • Frøken Jensen

    Først og fremmest: jeg er og har altid været forelsket i Marc Jacobs fantastiske dufte og ovenud smukke flakoner!

    Mit prikke-minde:
    På første skole dag i 1. Klasse for mange mange år siden var jeg iført min yndlingskjole; en himmelblå kjole med små fine hvide prikker og en lille fin krave med blonder. Jeg elskede virkelig den kjole. Kunne finde på at sove med den fordi jeg simpelthen ikke ville have den af. Det er mit første prikke minde. Sidenhen er prikker gået igen i mit liv. Jeg elsker prikket – og især polka prikket – tøj. Jeg synes de fine små prikker gør tøjet til noget ganske særligt og får det til at skille sig ud fra mængden.
    Og så har jeg som sagt allerede forelsket fuldstændig hovedkuls i den nye smukke flakon fra Marc Jacobs 🙂

    Frøken Jensen – over and out.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har et ret anderledes og lidt mærkeligt minde. Men dette minde får mig altid til at rulle med øjnene og træk på smilebåndet.
    Da jeg var 7 år havde jeg altid været en flittig elev i skolen, og havde aldrig haft en sygedag. Men dog, var jeg alligevel jaloux over at mine veninder tit kunne få lov til at blive hjemme fra skole bare fordi de havde en lille forkølelse eller havde ganske lidt hovedpine. Så jeg spurgte min mor om hvorfor jeg aldrig måtte blive hjemme, og hendes svar var altid “Du er et sundt og rask barn, derfor får du aldrig lov til at skippe en skoledag”.
    Jeg fandt herefter ud af at min veninde havde fået skoldkopper, og fandt ud af at det indebar masser af røde prikker. Derfor fandt jeg på ideen at tage en rød sprit tusch og tegne en masse prikker på min krop. Dog var ideen ikke så god, da prikkerne blev ret store og jeg lugtede langt væk af sprit.
    Men det er mit sjove minde som omhandler prikker!
    Jeg elsker DOT, og bare generelt Marc Jacobs. 🙂

    – Henriette
    http://www.wayforhenriette.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Da jeg gik i 5. klasse eller noget i den retning, skulle der være kæmpe optog i byen pga dens jubilæum. De deltagende skulle bl.a. være skolens elever, og 5. klasse skulle så præsentere 1950’erne. Jeg husker, at min bedstemor havde syet en polkaprikket nederdel til mig med tyl under, så jeg fik et rigtigt “strutskørt” – og hvilken lykke for en pige som mig i den alder 😉 Det er mit absolut bedste polkaprikkede minde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Menekse

    Dengang jeg var en lille pige, kom min mormor tit med gaver – tøj hun selv havde strikket! Og små børn er jo slet ikke vilde med de bløde pakker… ! men trods det, var hun god til og klagede aldrig over tøjet. En dag kommer hun med endnu en gave. Da jeg åbnede pakken så jeg en trøje i en hudfarve (måske sådan lidt beige agtig farve) og sorte prikker. Det var første gang jeg absolut ikke kunne li´en gave fra hende. Den blev tvunget på og man kunne se min utilfredshed i ansigtet. Jeg matchede simpelthen trøjen. Farven på trøjen var i et med min hudfarve og prikkerne… åh ja, de matchede mit kulsorte pagehår. Jeg forsvandt i trøjen, og lignede svampebob – blot i en anden version!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Johannsen

    Da jeg var lille, var jeg helt vild med små, røde, prikkede mariehøns. De havde de flotteste prikker, og ingen andre kæledyr kunne hamle op med disse søde mariehøns. En dag, da jeg legede udenfor, fandt jeg et sted, hvor der var en masse mariehøns. Jeg blev selvfølgelig ellevild, og begyndte at stoppe alle de smukke og prikkede mariehøns ned i mine jakkelommer. Efter at have samlet en MASSE mariehøns, går jeg hjem og derefter glemmer jeg alt om de små mariehøns i min jakke. Dette resulterer i mariehøns i hele vores gang og en meget sur mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når jeg tænker på prikker, tænker jeg automatisk på en af mine lærere fra designskolen, da jeg var til optagelsesprøve for 4 år siden. Vi skulle lave en kreativ opgave og imens ville vi en efter en blive hentet ind til en samtale med en af skolens lærere. Lærerne præsenterede sig, og en ene var en meget høj og bred ældre mand med hipsterbriller, skjorte og en lille rød charmeklud om halsen med hvide prikker. Han virkede ret faretruende og blev nervøs for, at det var ham jeg skulle snakke med… og det var det selvfølgelig 😉 Men han var slet ikke så slem og vi havde faktisk en rigtig hyggelig samtale. Jeg blev efterfølgende optaget på skolen, og han havde ofte den fine prikkede charmeklud på til undervisningen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var helt forelsket i Marc Jacobs’ prikkede flip for nogle sæsoner siden, men prislejet var selvfølgelig ikke helt realistisk, så da H&M Trend smed en nederdel ud, der var SÅ MJ, måtte jeg land og rige rundt for at opstøve den… Det tog en måned endelig at få fingrene i den, og jeg var jublende begejstret! Har jeg nogensinde gået med den? Næh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh, det får mig helt klart til at tænke på “Prik en ven” på facebook. Man kommer nærmest i kontakt med folk helt uden at sige noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Hansen

    “Du mærker kun et lille prik” er ikke lige altid sætningen man gerne vil høre og det var også tilfældet da jeg skulle opereres og en læge fortalte mig, at jeg skulle stikkes hver dag med blodfortyndende. Ikke den bedste besked når man er skrækslagen for nåle. Jeg klarede nålene, prikket og operationen !

    Nu er jeg mere end klar på at mærke “et lille prik” fra denne Dot 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når jeg tænker prikker tænker jeg med det samme et prikket sæt min mor købte til mig da jeg var teenager, sort kjole med hvide prikker og gamasche-shorts i hvide med sorte 🙂 hvor øm jeg var, meeen jeg elskede det sæt! Tog så ned til min elskede kusine som boede i Maribo på Lolland for at opdage at hun havde fået nøjagtigt det samme sæt tøj helt uden at nogen af os havde snakket sammen. Så prikker står for mig for mine elskede kusine som også er min sjæleveninde, min tvilling. Båndet er så stærkt at vi i juli begge fik tatoveret vores forbogstaver på fødderne 🙂

    -Katja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Mit bedste minde med prikker er mine røde seler med hvide prikker fra dengang jeg var lille. De blev brugt ivrigt – også selvom de ikke passede farvemæssigt til resten af tøjet. De er også en af de eneste stykker “tøj” jeg har gemt fra min barndom, og de ligger stadig i mit tøjskab 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Jeg er faktisk ikke så meget til tøj med prikker, men så en dag fik jeg endelig taget mig sammen til at købe en bluse med prikker, og den har jeg virkelig været glad for! Og så hvis man kunne vinde den super lækre parfume med en dejlig saftig blomsterduft, så ville det jo være helt perfekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Når det regner får man fregner, når det sner får man fler’!” siges det og er der prikker jeg er særdeles tilfreds med, er det når de første solstråler i foråret får fregnerne til at “vågne” og træde frem.

    Denne mylder af prikker i hele 5 øren, gør mig glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde Gøtke

    Da jeg var lille havde jeg en af de der polkaprikkede, spanse kjoler (kan ikke lige huske om de har et navn). Jeg elskede den simpelthen så meget, at jeg nogen gange ikke ville tage den af. Jeg havde den endda på til min ældste brors konfirmation, selvom min mor havde lagt noget andet tøj frem til mig. Min bedste veninde, som også havde sådan én, og jeg havde ofte kjolerne på på samme tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den utrolig søde prikkede kjole jeg havde som barn. Den var hvid med forskellige farvede prikker. Det var min yndlings kjole og var knust da den blev for lille 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Jeg kan huske den gang jeg selv fik pletter, fordi jeg havde skoldkopper!
    Jeg ligende noget der var løgn og kan stadig meget MEGET tydeligt huske hvor meget det kløede.
    Det var så ikke så et positivt minde om prikker 😀
    Men fordi jeg havde så meget feber fik jeg lov til at spise meget is for at køle ned, så husker det stadig som noget godt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • har faktisk så sent som i denne uge – siddet med 17 skønne børn i alderen 2,10-3,5 år og lavet de sødeste mariehøns af tomme æblebakker og maling……

    Elsker prikker, min datter skal imorgen til bryllup iføres en smuk smuk kjole i sort med røde prikker – omvendt af en mariehøne…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda Simonsen

    Husker min elskede sommerkjole med prikker. den bringer minder frem om varme dage på stranden og hyggelige sommeraftner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med tøj med et retrofeel, blandt andet klæder inspireret af halvtredserne og tresserne. Førstnævnte var min favorit for et par år tilbage, hvorfor jeg bar en prikket kjole den dag jeg blev student.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra M.H.

    Lækker konkurrence!

    Når jeg tænker “prikker”, tænker jeg straks på min mors sorte galla kjole med hvide prikker. Den er klassisk, stadig smuk og ikke mindst mange år gammel – et dejligt minde. Min mor havde den på til hendes galla på handelsskolen og mine to kusiner til deres galla på gymnasium og nu venter jeg bare på det bliver min tur til næste år! Kjolen er helt sikkert noget prikket som har skabt minder, og vil skabe mange flere!

    Sandra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I går satte min mor prikken over i’et på dagen, da hun havde lagt en lille overraskelse i form for gave på min hovedpude, til jeg kom hjem. Kan virkelig ikke beskrive hvor meget jeg elsker overraskelser! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasja

    iih, en sjov måde at køre konkurrence på.
    jamen altså mine prikker er på mine ben i form at blå mærker, det lyder måske farligt, men egentlig er det blå mærker på den gode måde.
    Jeg fik for lidt over en måned siden en nyt job, mit drømme job for ikke at overdrive, som fugt og grønt ansvarlig i en SuperBrugs 😀 wee. men altsådette arbejder fører altså en masse blå små prikkede mærker med sig på mine ben.
    Pointen er jo egentlig bare jeg har fået et super dejlig job, dog er den lille ulempe de små blå mærker 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Hei Maria, jeg har riktig mange fregner i ansiktet, og har nok ikke alltid vært like begeistret for dem 🙂 Mitt beste minne om prikker handler derfor om nettopp det. For noen år siden, var jeg på min første date med min nåværende kjæreste. I løpet av vår (usedvanlig lange) date, så han på meg og sa plutselig “hei! du har EKSTREMT MANGE fregner!!”, som om jeg var en den av et freakshow. Jeg reagerte impulsivt med å trekke meg litt unna og fortelle han at det visste jeg da godt, og at det slett ikke var noe behov for å minne meg på alle mine “prikker”. I ettertid viste det seg at kjæresten min ELSKET fregnene mine, men at han var redd for å gi meg et så direkte kompliment på vår første date. Nå snakker han nesten daglig om hvor fint han syns det er, og etter to år med komplimenter har jeg nok blitt mer glad i dem selv også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Da min datter var nyfødt fik hun den sødeste lille Cirkeline bluse, og ligeside har cirkeline fuldt hende som dukker, bøger og nu kan jeg måske være den heldige vinde og tilføre den prikkede parfume til samlingen er prikker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg så flasken fløj minderne straks tilbage til omkrings min 6 års fødselsdag, hvor jeg fik lov at få lavet huller i ørene, selvom min mor vidst nok synes jeg stdig var lidt for lille. Selvom det gjorde ondt, så var det intet imod hvor fine de små mariehøne-ørestikker jeg fik lov at få i og stoltheden over at kunne vise dem frem, højst sandsynligt iført et meget lyserødt eller rødt outfit:)
    (Jeg har faktisk stadig den ene ørestik gemt i kassen med kærstebreve, tørrede roser, biografbiletter osv. som jeg ikke nænner at skilde mig af med:) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det første der umiddelbart kom frem på min nethinde, da jeg tænkte på et prikket minde, var Pippi Langstrømpes hest “Lille Gubban”.

    Jeg kan huske at jeg var inde og se et teaterstykke med Pippi Langstrømpe som barn, hvor hesten selvfølgelig var malet prikket – men dengang tænkte jeg jo ikke over at det var unaturligt, og at der jo rent faktisk ikke fandtes prikkede heste…

    Jeg synes prikker er søde og smukke, og jeg er helt vildt med designet på den nye Marc Jacobs parfume.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Åh hvor ville jeg dog gerne vinde denne parfume! Selvom min historie nu ikk er den mest opmuntrende, men hvad det var lige det jeg kom i tanke om, når du siger prikker! Er helt sikker på denne lille parfume vil bringe glæde selvom den også har prikker 😉
    Nå men jeg er desværre meget alvorlig syg, med anoreksi, og var indlagt for et år siden, på den afdeling jeg var måtte man selv havevsengetøj med hvis man ville, og min søde bedstemor ville gøre mig glad og havde købt et rigtig dyrt sæt til mig, og ja det var sødt, men simpelthen det grimmestes jeg nogen sinde har set, ja det var grønt med karry gule prikker, jeg sov med det senge tøj i flere mdr, kun for at gøre hende glad, men lovede mig selv når jeg blev udskrevet ville jeg aldrig se det igen! Men men men da jeg så blev udskrevet havde hun købt et helt nyt sæt til mig helt magen til! Altså hvad gør man så lige 😉 haha
    Er desværre stadig meget meget syg, men er sikker på denne parfume vil glæde noget mere end det sengetøj 😉 haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • birdie

    Prikkerne minder mig om, da jeg som otteårig gik til dans..Jeg VILLE have prikket kjole på til afdansningsballet, og den fandtes ikke..Min sødeste faster, som ikke havde piger, syede den smukkeste røde kjole med sorte prikker på, og et fint bånd i sort fløjl..:-)

    Jeg var pavestolt, og nød hver en dans..Og det føltes som om jeg svævede hen over dansegulvet, i mine prikker og hvide sko med hæl.

    Det er et dejligt minde, og en tanke falder mig ind, nu som voksen..Jeg vil ikke ligne alle andre. Jeg har min egen idé om, hvordan jeg klæder mig
    Designet på Marc Jacobs parfume minder så meget om min fine dansekjole.

    Mit navn det står med prikker ……
    Selvfølgelig ikke..Hilsen fra Birthe// Birdie R. Nygaard

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katy

    Jeg har altid været heeeelt vild med prikker, og var egentlig ikke helt sikker på, hvorfor. Før jeg forleden stødte på et gammelt billede af min mor, da hun lige var kommet til Danmark, for godt 21 år siden. Det billede havde jeg set mange gange før, men det var lige blevet gemt godt væk, så egentlig havde jeg glemt alt om det. På sig havde hun den fineste sort/hvid prikkede bluse, som har inspireret mit tøjvalg lige siden. Siden er hun dog blevet lidt mere mor-agtig, med næsten ingen mønstre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L.

    Jeg har to meget livagtige minder med prikker, begge fra da jeg var barn – et godt og et mindre godt.

    Det gode minde stammer fra da jeg var en 5 år, vil jeg tro. Jeg havde en hvid natkjole med røde polka prikker på og et motiv foran med en pige på en eng – og jeg elskede den natkjole. Min mor har fortalt, at når hun kom ind for at sige godnat til mig om aftenen, lå jeg tit og prøvede at tælle prikkerne på min natkjole – og jeg endte altid med at spørge min mor (som jeg synes, havde svaret på alt), hvor mange prikker der var på min natkjole – tit efterfulgt af, hvor mange stjerner der så var på himlen 🙂

    Mit mindre gode minde med prikker var da jeg fik skoldkopper, som den sidste i min folkeskoleklasse.. Og det var lige på det tidspunkt, vi skulle skolefotograferes. Mit første skolefoto fra 0. klasse blev derfor selvsagt ikke særlig kønt 😉

    /Lilja L.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sibel

    Mit bedste prikkeminde må være den gang jeg var en lille pige og havde mæslinger. Haha, underligt minde 😀 Men jeg fik aldrig lov til at sove hos mine forældre og jeg blev aldrig nusset. Men lige de dage hvor jeg var dækket i prikker fik jeg lov at sove i deres seng og jeg blev nusset til morgenstunden. Da mæslingerne endelig forsvandt var jeg faktisk lidt trist 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Jeg har faktisk et par vidunderlige prikkeminder! Min kæreste og jeg blev kærester efter at have kendt hinanden som bekendte gennem mange mange år, men så pludselig en dag for tre år siden prikker han til mig på Facebook, vi begynder at skrive, vi begynder at ses og ja, nu er han gået fra at være en festlig bekendt til at være min udkårne! Corny historie, I know (Face, come on!), men ikke desto mindre blev det vores fine corny historie! Nåh ja, og så har min kæreste en fin fin skønhedsplet i tindingen som vi altid kalder “prikken”, netop efter samme historie! 🙂 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Mit bedste minde med prikker er ikke et minde, men et stykke tøj, som minder mig om hvor heldig man kan være. Det er en prikkede skjorte jeg for godt et år siden stødte på i en forretning som jeg normalt ikke handler i. Den var sat ned til vilde 30kr. og har reddet mit outfit mange gange siden da. Elsker den og vil beholde den i mange år i nu. Føler virkelig at jeg gjorde et godt køb til en fantastisk pris.
    Sille 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hej hej 🙂
    Her kommer mit allerbedste øjeblik med ‘prikker’:
    Jeg har, som de fleste andre danskere, en Facebook-profil. Facebook blev for altid en del vigtigere for mig en lørdag nat for omkring halvandet år siden. Her mødte jeg en dejlig fyr i byen, jeg ikke kunne få ud af hovedet. Jeg tog hjem, åbnede computeren og kiggede lidt rundt på internettet. Selvfølgelig skulle min Facebook-profil også tjekkes ud – og wupti – fyren fra byen havde ‘prikket’ til mig. Jeg har altid haft det lidt stramt med ‘prik’ på Facebook og har aldrig selv brugt funktionen, men lige det her ‘prik’ ændrede min verden. Vi har været sammen lige siden, har købt lejlighed og får nøglerne om to uger. Halleluja for ‘prikker’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Super fin konkurrence.
    Jeg har lige siden jeg kunne huske haft et lille modersmærke lige op over min overlæbe. I takt med at jeg blev ældre blev det modersmærke også større, og en dag i 7. klasse på vej hjem fra skolen, spurgte min bedste ven mig: ‘Hvad er det for en vorte du har på læben’. Jeg blev ked af det over det, og sammen med min mor aftalte vi at jeg godt måtte få det fjernet. Så nu i dag har jeg i stedet for en lille prik ved overlæben, et lille ubetydeligt ar. Jeg er meget glad for at jeg slap af med min prik som lignede en lille vorte. 🙂 Og ville også blive glad for at vinde en anden ‘prik’, som er noget smukkere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Super fin konkurrence. Når jeg tænker på prikker, tænker jeg på mit modersmærke på overlæben. Det var en lille prik, som i takt med at jeg blev ældre også blev lidt større. En dag i 7. klasse på vej hjem med bussen, spurgte min ven mig, om jeg havde en vorte på læben. Jeg blev ked af det, og i samråd med min mor fik jeg lov til at få fjernet min prik. Idag har jeg i stedet for et modersmærke et lille ar, man næsten ikke ligger mærke til. 🙂 Jeg er glad for at jeg kom af med min prik, og ville elsker hvis jeg kunne vinde en anden prik fra Marc Jacobs. God dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Andersen

    Jeg ved ikke, om det ligefrem er mit bedste minde vedr. “prikker”, men det er et af de mest fornuftige “prik”, jeg har fået. For 2 uger siden satte jeg mig nemlig i stolen hos min læge og fik den første af de tre HPV-vaccinationer.

    Afsted piger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • gitte zakariasen

    Min første indskydelse, da jeg læser prik, er fra min tidlige skolegang. Har netop læst at Calmette vaccination, nu skal indføres igen. Kan huske at jeg spurgte mine forældre, hvorfor de begge havde sådan nogle sjove ringe-mærker på armen.og længe troede jeg at man faktisk var født sådan, ha ha, men så fik jeg at mærke prikket selv, og ja, har selv den blivende tatovering 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikie

    Min familie har altid haft dalmatinere, så mit liv har altid været præget af pletter/prikker. Jeg var dog for lille dengang dette skete, til selv at kunne huske det, men har hørt historien et utal af gange:

    Jeg var spæd, da mine forældre først gang købte en lille dalmatinerhvalp, Amanda. Hun lavede ofte ulykker (bed fx næserne af samtlige bamser, jeg ejede), så hun blev lukket inde i køkkenet, når vi var på arbejde og hos dagplejemor. Min dengang unge far havde for første gang besluttet sig for at cykle på arbejde og hjem igen, hvilket var 25+ km hver vej. Han kom træt hjem og åbnede døren til køkkenet for at se til Amanda. Glaskanden til kaffemaskinen var røget på gulvet og lå smadret i mange stykker. Både gulv og hund var fuldstændigt rødt, en ubehagelig farve der blev spredt af Amandas små poter. Min far var i chok og tænkte “Nej nej nej, hun har trådt rundt i glasskårene hele dagen!” og tænkte både på dens smerte, og på dyrelægeudgifterne samtidig med at have et spædbarn og… Åh jo(!), min barnedåb sammenslået med deres bryllup to uger efter, som skulle holdes hjemme i vores hus.

    Min mor kom hjem kort tid efter med mig, og de kiggede nærmere på hvad der faktisk var sket. De havde glemt alt om den tube rød maling, som havde ligget i vindueskarmen og som Amanda havde brugt dagen på at tygge i, hvorfor hun nu var helt rød. Hun havde heldigvis undgået at træde i glasskårene, så der var intet sket med hendes poter. Mine forældre fik hurtigt taget mit babybadekar med ud i haven for at vaske Amanda, for at få hende hvid igen. De brugte alskens kemikalier og min babyshampoo i forsøget på at få hende ren, og endte til sidst med en lyserød hund med sorte pletter.

    Så mine forældre endte med at fejre deres bryllup med en lyserød hund i hjemmet, som to uger efter stadig lavede røde pølser, fordi hun selvfølgelig også havde spist en masse af den maling.

    Såfremt jeg skulle være den heldige, så vil parfumen blive delt med min mor, som er helt skør med den efter vi duftede til den i en butik i fredags. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle R

    For nogle år siden købte jeg en Noa Noa slå-om-kjole i en flot petroleums farve med brunlige prikker. Jeg tog den på til en familie-komsammen og fik at vide at den lignede en mormor-kjole…øv det var en nederen kommentar. Nu hænger den bare der i skabet. Jeg er stadig vild med den, men tør ikke tage den på. Den kommer på en gang i mellem når jeg bare går herhjemme 🙂 Utrolig så stor magt én enkelt kommentar kan have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie W Jensen

    Hejsa, jeg ved ikke om andres historier ligner min, men nu skriver jeg den alligevel 🙂

    Jeg har altid synes at polkaprikker var speciel og andreledes, men samtidig sjove. Jeg gik i polkaprikker da jeg var en lille pige – ca. 5 år gamle. Så fortalte min mormor at da hun var cirka 15 år og til hun var 20 år, gik hun kun i polkaprikket tøj. Altså virkelig ALT – tørklæder, smykker, sko, kjoler og bluser, osv. Jeg syntes selvfølgelig at det var lidt mærkeligt, at hun kun gik i polkaprikket tøj, da hun var på min aldre og jeg var 15 år da hun første gang fortalte hendes historie. Jeg er 16 år nu, men på min 15 års fødselsdag, gav min mormor ét helt sæt tøj, besat af polkaprikker i forskellige størrelser i fødselsdags gave.

    Så derfor deltagere jeg i denne konkurrence, fordi at jeg er evigt taknemlig at min mormor fortalte en historie som jeg aldrig vil glemme igen. Og som tak for min mormors historie og det polkaprikkede sæt tøj, vil jeg gerne kun give lidt tilbage igen og samtidig give hende et godt grin med på vejen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie W Jensen

    Her er min historie;

    Da jeg var omkring 5 år gamle, fortalte min mormor en af hendes mange historier om dengang hun var teenager og barn. Jeg tænkte at det ville blive en kedelig historie, men der tog jeg meget fejl. Min mormor begyndte så at fortælle om dengang hun var 15 år gamle at hun kun gik i polkaprikket tøj og det synes jeg var vildt morsomt, så jeg begyndte selvfølgelig at grine. Min mormor fotalte så videre, at da hun var 15 år gamle, gik alle pigerne for det mest i prikket eller polkaprikket tøj, men hun tilføjede også, at pigerne også havde møbler, sko, takser, huer og endda dagbog med polkaprikket mønstre. Jeg kunne se at hendes ansigt pludselig lyste op ved tænken om polkaprikken, og jeg forstod ikke rigtig, hvorfor at min mormor blev så medtaget at stemmningen at hun gik et øjeblik. Jeg troede at jeg havde gjort min mormor ked af det og jeg løb straks efter hende.

    Hun var så løbet i i hendes klædeskab og hev frem – et polkaprikket sæt tøj fra hendes ungdom, men det var ikke et hvilket som helst sæt tøj. Det var nemlig hendes yndlings sæt med polkaprikker. Hun fik så den sjove ideé at vi skulle klæde os ud. Hun valgte en gamle turkis nederdel og pink top og fjerhat, og min mormor gav mig hendes polkaprikket sæt tøj på med matchende sko, men der var bare et problem. Jeg var ALT for lille og sættet var ALT for stort, så jeg lignede en som var drunket i tøj.

    Videre til nu;
    10 år senere på min 15 års fødselsdag fik jeg – min mormor gamle polkaprikket sæt tøj. Hun sagde at hun havde ryddet op i sit klædeskab og kunne huske historien, hvor efter at hun havde synes at det ville være sjovt, hvis tøjet kunne gå i arv til flere genartioner.

    Så nu har jeg et sæt polkaprikket tøj som min mormor engang har gået med. Snak lige om old fashion ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ragnhild

    Mit første minde med prikker er nok lidt af en blanding, haha. ‘
    Da jeg var mindre, brød jeg mig ikke om kjoler – så slet ikke kjoler med mønster. Derimod var min mor helt tosset med at give mig kjoler på i børnehaven. En dag var hun så kommet hjem med denne… Undskyld mit sprog, men virkelig noget af den mest hæslige kjole med prikker på.. Når men så havde min mor jo købt denne gevaldige smukke kjole til mig, og så sød som jeg nu var, ville jeg ikke gøre hende ked af det og tog den på i børnehave (dog mod min egen vilje). Dog ændrede mit syn sig meget den dag, fordi vi fik lov til at se tegnefilm, en ægte Mickey Mouse klassiker og gæt engang hvem der havde prikket kjole på? Yep, Minnie Mouse, så fra at hade det jeg havde på, gik jeg pludselig hen og blev vild med min kjole, for jeg elskede jo Mickey og Minnie! Resten af dagen gik så med at vi legede disney figure ude i haven – jeg var selvfølgelig Minnie, fordi jeg havde den prikkede kjole på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie W Jensen

    Jeg vil gerne lige sige undskyld at jeg skrev historien 2 gange, men jeg er IKKE en tekniknørd, så jeg troede ikke at jeg havde postet min historie. Men jeg lover at den passer. Igen undskyld! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Mit prikminde mindes jeg ikke helt selv, men har et ar på maven som bevidner historiens alvor. Da jeg var lille fik jeg pludselig en masse røde prikker – og lignede næsten en omvendt mariehøne. Det var selvfølgelig skoldkopper! Min mor blev hjemme med en lille prikket pige, mens min far tog på arbejde. Prikkerne tog til og min mor blev så bange at hun måtte kalde min far hjem fra arbejde – hun troede jeg skulle dø, så slemt var det! Prikkerne gik heldigvis væk, men én blev tilbage og holder mig bevidst om min mors frygt for at miste mig 🙂 Det synes jeg er lidt fint…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma S.

    Jeg har et RIMELIGT livagtigt minde, der handler om prikker! Om det er positivt eller negativt ved jeg ikke helt, men det var i hvert fald en.. lærende oplevelse 😉

    Ja Dot, minder mig selvfølgelig om mariehøner, og dem har jeg et lidt sjovt forhold til. Da jeg var lille, var jeg helt sikker i sagen på, at det, mariehøner “tisser”, er juice. Jeg lod tit mariehøner kravle rundt på mine hænder, og nogen gange skete jo, at de efterlod en lille klat.. appelsinjuice? Så.. En dag måtte det jo undersøges, og ja – så fandt jeg ud af, at mariehønetis altså IKKE er appelsinjuice. Så langt, så godt. 😉 Puha..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Thøstesen

    “Prik – et lille prik for livet!” Det kan jeg ikke lade være med at tænke, da jeg netop idag har været inde for at få min første vaccine mod livmoderhalskræft.. Min kusine døde fornylig af livmoderhalskræft, og derfor var det for mig “et prik for livet”, for det er faktisk ikke andet end “et lille prik!” .. Derfor vil jeg opfordre alle kvinder fra 1985-1992 til at gå ind og “få det lille prik!” – og evt. prikke de kvinder du kender på skulderen og sige “hey-få nu det lille prik!!” .. Prik til dine kvindelige veninder på facebook.. Bring budskabet ud – “Et prik for livet! Bare et lille prik!”

    Bagefter var så “prikken over i’et” at min kæreste havde lækker middag klar til mig .. 🙂

    Først lige info om den fantastiske parfume: Marc Jacobs Dot er chic, feminin og charmerende med et strej af noget uventet. Designet er inspireret af Marc Jacobs forkærlighed for polkaprikker. Duften er glad og livfuld med en frodig, saftig blomsterduft. (Hvis det skulle med.. 🙂 )

    Hav en god aften, alle..

    /Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Fluff & caviar