Urban Decay Naked Basics

Hvis I læser med på amerikanske beauty blogs, så er denne palette old news – men jeg tænker da, at I alligevel skal se den 🙂 Urban Decay følger op på deres succes med deres to Naked-paletter med en samling øjenskygger, der alle er matte. Et af kritikpunkterne ved de to første paletter var nemlig, at der var alt for meget glimmer og shimmer i, og med denne palette prøver Urban Decay at imødekomme efterspørgslen på flere matte øjenskygger.
Selv har jeg den oprindelige Naked-palette, som jeg er super glad for – men jeg tror, at jeg springer over denne… Har rigeligt matte øjenskygger i forvejen, og hvis det endelig var, så synes jeg, at der er for mange lyse og for få mørke nuancer i Naked Basics…
Paletten kan desværre ikke fås i Danmark endnu – lad os håbe, at Sephora snart får den hjem 🙂 Har I amerikanske connections, kan den købes hos Urban Decay, og britiske pushere kan få den hos Debenhams.
I kan desuden læse en grundig anmeldelse hos Temptalia.
Hvad synes I om den nye Naked-palette? Er det én, I kunne finde på at købe?
Jeg har både Naked 1 og 2, og selvom (eller måske netop fordi) jeg er virkelig glad for dem, tror jeg nu, at jeg springer over denne. 🙂 Ellers en fin idé, da mange har efterlyst de matte farver, men personligt har jeg ikke noget imod lidt shimmer – heller ikke til hverdag. 😉