Pink Chanel, please!

Jeg synes faktisk ikke, at jeg er en person, der kræver meget her i tilværelsen: Et par kys i nakken fra hr. kæreste og en pose salmiaklakrids i ny og næ, så er jeg meget godt kørende 😉 Men skulle jeg alligevel sende en stille bøn ud om noget, så skulle det da være denne alt for pæne og über cute pink taske fra Chanels AW13-kollektion, så vil jeg også svinge den nonchalant over skulderen vel vidende, at iPhone, Dankort og læbestift var sikkert og chikt opbevaret 😉 Det mønstrede striksæt må Chanel skam godt beholde… Se, jeg be’r ikke om meget, vel? 😉
Den taske er så meget dig, Maria! Men hvis vi er ude i “skal jeg have pink Chanel taske eller skal jeg på ferie de næste fem år” jamen, så er det nok alligevel ikke tasken der vinder. :/