Søndagssang: Panamah - Børn Af Natten

Sponseret indlæg: Helena Christensens bedste brilletips

 photo blogger-challenge_1-2.jpg[Sponseret indlæg]

Igen i år sætter Louis Nielsen fokus på at bære briller med stil og står bag konkurrencen Årets Brillelook 2013. Du kan uploade dit eget billede på Facebook og deltage i konkurrencen med de fedeste præmier:  En rejse til Tanzania – og som om det ikke var nok, så bliver man sendt til den nordiske finale i London, hvor præmien er en rejse til New York med et fotoshoot med selveste Helena Christensen!

Lige som sidste år deltager jeg i en række udfordringer i håb om at blive årets Louis Nielsen Brille Blogger, og første opgave var at hilse på smukke Helena Christensen, der var fløjet ind fra New York for at møde pressen på champagnebaren Balthazar i København. Den stilsikre model og fotograf har i år personligt udvalgt en kollektion af briller, som kan købes i Louis Nielsens forretninger. Jeg går selv med briller, da jeg er næsten -11 i nærsynethed, og det er ikke helt nemt at navigere rundt i brillejunglen, så det er rart, at Helena har gjort benarbejdet for én 😉

Efter at have bundet et glas champagne tog jeg mod til mig og stillede hende et par spørgsmål – og her får I Helenas bedste brilletips 🙂

Hvad har du lagt vægt på, da du udvalgte briller til Louis Nielsen?
– Jeg har ikke haft nogen faste regler eller noget udgangspunkt som sådan. Jeg har været mere interesseret i, hvordan jeg følte, når jeg kiggede på brillerne, og når jeg tog dem på. I sidste ende har det vist sig, at de briller, jeg har valgt, har været lidt retro- og 60’er-agtige i stilen, og det har nok noget at gøre med, at jeg personligt selv som brillebærer fortrækker et par briller, der ikke er for outrerede, måske lidt stilrene og klassiske i det, men med en lille smule kant.

Nu bor du til hverdag i New York. Vil du sige, at der er en bestemt dansk brillestil, et bestemt brillelook?
– Vi er meget klassiske herhjemme, måske lidt 70’er-agtige. Jeg har set lidt store, lidt vintage-agtige briller herhjemme. I New York er det meget modemærker, folk går op i. Her virker det ikke som om, det er modemærket, vi går op i. Det er mere personligt.

Har du nogen gode tips til, hvordan man gør sit brillelook personligt?
– Først og fremmest skal man jo vælge de briller, man godt kan li’ og dem, man føler, passer én: Ens ansigtsform, éns øjne. Man gør dem netop personlige ved at bære dem og bare være sig selv. Jeg kan for eksempel godt li’ briller i farver, fordi jeg elsker farver selv, så på den måde bliver de personlige gennem mig ved, at jeg godt kan lide farver. Når man kender folk, der bærer briller, så ser man nærmest ikke brillerne længere, for de er nærmest ét med personen, fordi de passer så godt til personen, at man slet ikke lægger mærke til dem.

[Sponseret indlæg]

8 kommentarer

  • Lisa

    Hejsa 🙂

    Hvordan undgår du at dit ansigt kommer til at se smalt ud i brilleglassene? Jeg har problemer med det i mine nye briller, med de tyndeste glas som Louis Nielsen kan lave, og jeg har ‘kun’ -8 & -8,75.

    De briller du har på i indlægget er rigtig pæne 🙂

    Tak for en lækker blog!

    Lisa

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Hej Lisa,
      Det tror jeg ikke man kan undgå som sådan, når man er oppe i vores styrker – men vælg et stel, der er så smalt som muligt, så bliver det ikke så slemt 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Okay, det vil jeg huske, når jeg om laaaang tid skal have nye briller igen 🙂 Det er dog ikke så slemt ved de her briller, som det var med mine gamle..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, jeg har også harft det værre med andre stel, men dem jeg har nu, er helt ok 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en fed konkurrence! Den vil jeg altså også gerne deltage i. Hvor kan man gøre det, så man deltager i brille blogger??

    Forresten har jeg en giveaway kørende, hvor du kan vinde et gavekort på 500 kr. til wagner.dk. Så deltag, hvis du vil forkæle dig selv, din kæreste, mand, bror, ven eller en anden sød fyr 🙂
    http://imeldascloset.bloggersdelight.dk/2013/05/vind-500-kr-til-wagner-dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      For at være brilleblogger skal du vist være specielt udvalgt – det er en aftale, som jeg har fået i hus via BD. Men alle kan deltage i den konkurrence, som jeg linker til 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagssang: Panamah - Børn Af Natten