Dagens outfit: In the mix

Dagens outfit: Mint & Stripes

 photo outfit_101213.jpgCardigan fra Custommade, skjorte fra Le Grenier, nederdel fra Vero Moda, støvler fra Pieces

Helt ærligt: Hvad gjorde folk i december, før der var webshops og udvidede lukketider? Døde af stress? Brugte en fridag for at nå gavekøbene? Jeg ved det ikke, og på sin vis er jeg også glad for, at jeg ikke behøver at spekulere yderligere over det, for jeg er SÅ meget fan af søndagsåbent og webshops med fri levering i hele december 😉 Har bestilt de fleste gaver over nettet, har uddelegeret et par stykker til andre, resten klarer jeg efter arbejde, og hvis det hele brænder på, må jeg jo bevæge mig ud en søndag 😉

Generelt er jeg vist fan af at få uddelegeret opgaver til søde og hjælpsomme mennesker, der har tid og overskud til at assistere mig. På torsdag kommer min ældste lillesøster hjem efter fire måneder i Nepal, og hun er kun hjemme en enkelt dag, før hun tager til Brasilien i halvanden måned. Dén ene dag, hun er i København, har hun selvfølgelig ønsket julemiddag med hele moletjavsen, og da jeg er den af mine søstre, der har mest plads, lægger jeg naturligvis lejlighed til. Problemet er så bare, at jeg har et fuldtidsjob, så det er altså ikke lige til at købe ind og stege and og flæskesteg en højhellig torsdag – med mindre vi altså vil spise omkring midnat 😉 Jeg har dog aftalt med min midterste søster, at hun får ekstranøglerne til min lejlighed, så køber hun ind og starter på maden, så jeg ikke skal stresse rundt efter arbejde – faktisk skal jeg bare lige sørge for at lave ris a la mande aftenen før.

Så ja, til en vis grad KAN det faktisk lade sig gøre, at være totalt zen, når det er juletid. Har du nogle gode tips til en stressfri jul?

2 kommentarer

  • Mette H.

    Hvor er det en fin nederdel!! Har du eventuelt et link til en forhandler? Jeg er nemlig også kæmpe fan af internetshopping her i denne tid med trængsel og alarm i butikkerne! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Den er desværre mange år gammel, så nederdelen er nok ikke til at finde mere. Desværre 🙁
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: In the mix