Blue shoes cure the blues

Sidste år købte jeg de fineste sandaler fra Yvonne Koné, og da jeg så accessory-designerens nyeste skud på sandalstammen florere på Instagram, tøvede jeg ikke mange minutter med at opstøve dem 🙂 Faktisk tøvede jeg lidt, for jeg havde vældig svært ved at bestemme mig for, om jeg skulle gå efter de blå eller sandfarvede – men jeg endte med disse blå, da jeg jo elsker den farve 🙂
Jeg elsker, at dette års model er blevet gjort lidt mere casual med espadrilesålen, og som altid er Yvonnes Konés signaturmøtrikker prikken over i’et på dette lille mesterværk af en sandal.
Ifølge Yvonne Konés egen FB-side, så er der et begrænset antal, og de kan fås følgende steder i København: OZ på Østerbro får dem hjem i sort og sand, Zornig på Frederiksberg får dem hjem i alle tre farver, og Yvonne Konés egen butik på Gl. Mønt 2 får dem hjem i blå og sand. De skulle også gerne snart komme online.
Jeg har selv købt mit par på Gl. Mønt og har givet 1.800 kr. for dem. Når det kommer til flade sko, ligger jeg mellem en størrelse 35 og 36, og jeg har taget disse i en størrelse 35. Har du en bred fod, ville jeg dog nok gå en størrelse op 🙂
Nu må det bare gerne snart blive sandalvejr, så jeg kan lufte mine nye babies!
Ingen kommentarer endnu