Do the Dermablend dance!

Jeg har været fan af Vichys Dermablend-serie i en del år nu (læs bl.a. mit indlæg om at få perfekt hud HER), men desværre har serien af ultradækkende foundations ikke været til at få i Danmark, hvorfor jeg har været nødsaget til at hamstre, når jeg var i udlandet.
Den tid er heldigvis forbi, for nu kan Vichys Dermablend-serie ENDELIG fås på apoteket i Danmark 🙂 Må indrømme, at jeg lige lavede en mental glædesdans, da jeg opdagede det! Serien består af en ansigtsfoundation, en kropsfoundation, en foundation stick, en cremefoundation i kompaktform og en pudder – sidstnævnte har jeg ikke med på billedet, da jeg ikke rigtig er en pudderpige 😉
Selvom produkterne hedder foundations, så bruger jeg dem som en concealer til at dække karsprænginger, ar, urenheder, pigmentforandringer og rødmen, og det er uden tvivl de mest dækkende og holdbare produkter, jeg har prøvet, som samtidig ser naturlige ud. Hvis nogen af jer døjer med blodsprængninger på fx benene, så kan jeg varmt anbefale jer at prøve kropsfoundationen 🙂
Jeg kunne blive ved med at opremse Dermablends fortræffeligheder (og nej, indlægget her er ikke sponseret ;)), men i stedet så kan I se produkterne in action. Her er det Lisa Eldridge, der dækker bumser med Dermablend:
Og her kan I se, hvordan Dermablend dækker alle Zombie Boy’s tatoveringer – det er ret vildt!
I kan læse mere om Dermablend-serien på Vichys egen hjemmeside HER.
Best news ever! Jeg har ventet og ventet på at de produkter kom til DK!! Hurra!