(gårs)Dagens outfit: Them shoes!

Besat af æltekat

 photo fad_1.jpg photo fad_2.jpgI sidste uge var jeg med en veninde på besøg hos Creative Space på Gl. Kongevej, hvor man kan male på lertøj. Man kan vælge mellem alle mulige former for tallerkner, krus, fade, vaser mm., og jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle male. Jeg er nemlig besat af æltekatten aka katten Pusheen, som man kan bruge på Facebook. Er der nogen, der er ked af det? Så sender jeg en æltekat. Er jeg ekstra begejstret for noget? Så smider jeg da lige en æltekat i kommentarfeltet. Vil jeg sende hr. kæreste en kærlig hilsen bare fordi? Så sender jeg en æltekat!

Derfor skulle det nuttede motiv pryde et fad, som jeg selvfølgelig har tænkt mig at servere diverse bagværk på. Jeg er langt fra nogen Picasso (I kan se værket undervejs HER), men jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet! Det var desuden virkelig hyggeligt at sidde der og nørkle, så jeg kan kun anbefale jer at smutte forbi deres afdelinger på Frederiksberg eller Østerbro. Priserne er faktisk ganske rimelige: Jeg gav 200 kr. for fadet – og det er inklusiv maling, glasering og brænding.

Det kunne måske være gaveidé til Mors dag, der er lige om hjørnet? 😉

P.S. Det lille fad til smykker er lavet af Maj Winther Christensen, mens marmorkaklen er lavet af Maja Sofie Rasmussen. Ja, jeg er besat af keramik 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(gårs)Dagens outfit: Them shoes!