Nørgaard på stribe

10 random facts about me – pt. VI

 photo mig-og-ismageriet.jpg1. Selv om Ismageriet har virkelig mange spændende smagsvarianter, så bestiller jeg altid Amager-isen, som er den med hvid chokolade, lakrids og citron. Den er EPISK!

2. Jeg har en sær vane med at undgå at spise pølseenden på medister og endestykket på brød.

3. Da vi var i Malaga for et par år siden, var jeg så glad for at drikke sangria, at jeg nu bliver kaldt Sangria Maria 🙂

4. Mit yndlingsdyr i Københavns Zoo er flodhesten. Desværre har de ikke længere en unge. De er ellers sååå nuttede!

5. For nylig drømte jeg, at jeg var et barn, og da jeg fortalte hr. kæreste om min drøm, sagde han, at jeg også kan være ret barn-agtig. Prøver min underbevidsthed (og hr. kæreste…) på at sige noget til mig?!

6. Jeg har før fortalt, at jeg altid bestiller det samme, når jeg er på McD. Det samme gør jeg, når jeg er på Sticks ‘N’ Sushi: Spicy misosuppe, to sticks med kyllingekødboller og en crispy ebi roll.

7. Jeg elsker køkkengadgets og har en avocadodeler, en mangodeler og en æbledeler. Og sådan en portionsmåler til spaghetti.

8. Da jeg i foråret var på Faaborg Museum, blev jeg spurgt, om jeg skulle have en børnebillet. Javel, ja… Meget apropos punkt 5 😉

9. Jeg er vokset op med at få majs på dåse (når det ikke lige var til at få frisk), mens hr. kæreste er vant til frosne majs. Så vi er ikke helt enige om, hvad der skal indkøbes. Ja, man kan skændes (ej okay, skændes er måske for stort et ord) om majs!

10. Jeg er virkelig angst for zombier, så undgår for alt i livet at se film/serier/whatever med de levende døde.

4 kommentarer

  • Zombier er min største frygt i livet. Dem og edderkopper. Hvis jeg har mareridt er det om zombier og det er så slemt at jeg aldrig kan falde i søvn bagefter. Det mest problematiske er alle de serier og film der findes med zombier, som min man gerne vil se, men som jeg ikke kan holde ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Zombier er bare det værste! Min kæreste får lov til at se alt zombie-relateret alene 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, frosne majs smager jo ikke af noget! Der er jeg helt på din side 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Årh, det er jeg glad for at høre. Majs på dåse smager nemlig af mere. Basta!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nørgaard på stribe