(gårs)Dagens outfit: Snart uden mave (forhåbentlig)

Indeholder reklame i form af affiliatelinks: Cardigan fra Club Collection, top fra Topshop Maternity, nederdel fra Ganni, sneakers fra Adidas
I går stod den ikke på de sædvanlige leggings og sweatshirt, som jeg tuller rundt i for tiden, for jeg skulle for en gangs skyld ud af døren. Turen gik nemlig til jordemoder, da jeg i går var 40+5 og dermed gået fem dage over tid. Jordemoderen talte om handlingsplaner, igangsættelse og lange, hårde fødsler – og jeg var nærmest grædefærdig ved tanken om at skulle gå en uge mere over tid for at ende med at blive sat i gang.
Så hun forbarmede sig over mig og tilbød mig en hindeløsning, hvis det var muligt – og det var det heldigvis. Til min store overraskelse var min livmoderhals nemlig helt væk, og jeg var da en centimeter åben, så nu håber jeg VIRKELIG, den hindeløsning lige gav det sidste skub til at sætte fødslen i gang.
Uh, spændende søde Maria. Når vi hører fra dig igen er det med baby, er jeg sikker på <3