Sommerhusminder

Om tre dage står den på påskeferie, og når vi har overdraget Amagerhylden til vores Airbnb-lejere, så drøner vi op til sommerhuset, hvor vi skal tilbringe påsken.
Vejrudsigten kunne da godt være bedre, men trods det har jeg allerede planer om at tage lure med bebs, strikke foran brændeovnen og måske bage en fin påskekage.
Det er ikke engang et år siden, hr. kæreste og jeg overtog sommerhuset, men det danner allerede rammerne om en masse skønne minder. Jeg skulle lige genfinde et billede, jeg havde taget af en farvekort (sommerhuset skal nemlig males endnu mere lyserødt, og jeg ELSKER det!), og så endte jeg da ellers med at svælge i fotorulle-minderne 😍 Især billedet af mig, der viser min lille bule frem, kan jeg ikke andet end at smile af. Jeg må have været knap 4 måneder henne og syntes selv, at jeg var KÆMPE (men der skulle jeg da nok blive klogere…).
Nu er der ikke nogen bule, men en bebs, og det giver bare endnu mere mening med det sommerhus! Er der andre, der skal afsted i sommerhus her i påsken?
Det lyder rigtig hyggligt! Jeg skal selv i sommerhus, fra i morgen af. Der skal jeg bestemt også have strikketøjet med – tvivler dog på jeg får bagt en påskekage, det lader jeg min mand om.