Et hedt tip

Noget til mor…

b-day-wishes

Kappe fra Blaire // Blender fra Magimix // Tehætte fra Enkel // Gryde fra Le Creuset // KitchenAid koldbrygger til kaffe og te

Her i det virkelige liv kører vi stadig indkøring… Altså, lillemanden er faldet godt til i vuggestuen (endelig!), men det er mere hele indkøringen af en hverdag med to voksne med fuldtidsarbejde og et institutionsbarn, der skal være lidt mere smooth.

Derfor den stadig sparsomme blogging – og jeg kan da afsløre, at min og hr. kærestes bryllupsdag i går blev fejret noget så romantisk med en omgang boller i karry, som lillemanden pure nægtede at spise, så manden endte med at måtte kravle rundt på gulvet og tørre ris karrypletter op, fordi ynglet havde fejet det hele på gulvet. Virkelig romantisk, non?!

Anyways… Om mindre end en måned har jeg fødselsdag, og jeg har en lillebitte drøm om måske at kunne fejre den enten ved at tage ud eller invitere nogen over, og så ved jeg, at der vil blive spurgt efter en ønskeliste. Og den er blevet meget mor-ish… Ikke så meget beauty eller fashion, som der plejer, men mere praktiske ting.

Det eneste mode-mæssige, der har formået at komme på listen, er en smuk kappe fra danske Blaire, der snart lanceres. Den leopardprikkede er lige mig, og jeg har brugt uforholdsmæssigt meget tid på at stalke dem på Instagram.

Vores blender er afgået ved døden, så jeg ønsker mig en ny. Savner lidt at kunne lave smoothies – og tænker også, at lillemanden ville være fan af det 😉

Jeg har fået købt mig en tepotte, der matcher min stel, og den skal have en tehætte. Gerne en i lyserød, but of course!

Jævnfør indkøring og en ny hverdag som travl småbørnsfamilie, så drømmer jeg om at lave flere one pot meals, og der savner jeg virkelig en solid gryde. Jeg kan allerede se for mig, hvordan jeg bare kyler alle ingredienser i denne sag fra Le Creuset, og 20 min. efter har vi den lækreste ret.

Den sære gadget fra KitchenAid har jeg blogget om før, og jeg drømmer stadig om den…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et hedt tip