Om at skulle føde igen

Sådan ser man ud efter en fødsel på syv timer og efterfølgende et par timer på operationsbordet for at blive lappet sammen… Men se lige min lille baby, han er for nuser <3
Selvom der er lidt over fem måneder til, så har jeg selvfølgelig gjort mig en masse tanker om, hvordan min anden fødsel kommer til at forløbe.
Da jeg fødte min søn, vågnede jeg med de første veer kl. 2.30 om natten, vandet gik et par timer senere hjemme midt på stuegulvet, og klokken 10.15 blev han født en smuk solskinsmorgen i december.
Min første fødsel varede altså godt og vel syv timer, og da det er noget med, at det går væsentlig hurtigere anden gang, så er jeg faktisk lidt nervøs for, om vi overhovedet når ind på fødegangen!
Hvis jeg går i fødsel om natten, så skal vi først have afleveret vores søn hos farmor og farfar, som heldigvis bor på vores vej til Hvidovre. Begynder mine veer i dagtimerne, så skal hr. kæreste først hjem fra arbejde, hvilket tager en halv time, og så skal vi måske også kæmpe med noget trafik, som der typisk er fra Amager til Hvidovre.
Til min første jordemodersamtale beroligede jordemoderen mig med, at vi nok skulle nå ind på fødegangen, men at jeg selvfølgelig ikke skulle tøve med at insistere på at komme ind, når jeg mærkede den første ve. Puha, det er måske lidt for meget spænding for mig!
Når det så er sagt, så glæder jeg mig faktisk til at føde igen. Det er jo det vildeste, selvom det måske ikke er så sjovt, når man er midt i det. Efter jeg havde født og lå der med min søn i favnen (og en skøn tredjegradsbristning), så sagde jeg faktisk til jordemoderen, at jeg ville gøre det hele igen. Jeg ved ikke, om jeg var helt høj på hormoner, men altså, det ER det vildeste at føde.
Jeg ved, min krop kan føde, og jeg ved også, at den kan komme sig over noget nær det værste, som den bliver udsat for. Så fødsel, kom an!
Er der nogle andengangsfødende derude: Hvordan gik jeres fødsel?
sådan her: https://www.facebook.com/smertefrifoedsel/posts/1943444709060330?__tn__=K-R