Tredje trimesters TMI-update

Jo, man kan da stadig bære ynglet på ryggen, selvom man er i tredje trimester!

Lige om lidt (læs: i næste uge) entrerer jeg ottende måned, og som med alt andet her i livet må jeg bare konkludere, at tiden flyver afsted.

Som andengangsgravid er der så meget hverdagslogistik og renden efter hyperaktiv 2-årig, at jeg ikke i samme grad har haft tid på at fokusere (læs: navnepille) omkring min graviditet – I kan evt. læse mit tidligere indlæg om første vs. anden graviditet HER.

Når det så er sagt, SÅ er der altså forskel på denne graviditet og min første… Alle husmoderrådene vil sikkert påstå, at det er fordi, jeg denne gang venter en pige, men ja, det kan også bare være, at ikke to graviditeter er ens. Jeg kan i hvert fald mærke på min krop, at lillepigen ligger anderledes i min mave end hendes storebror gjorde, så måske er der hold i det der med, at pige- og drengemaver ser forskellige ud?

Well, her får I i hvert fald en (totalt TMI) update på mit tredje trimester:
– Jeg kan stadig passe min forlovelses- og vielsesring. Win!
– Min blære er (stadig) under utroligt lidt pres, og jeg skal (endnu) ikke op og tisse om natten. Endnu en win!
– Til gengæld har jeg fået begyndende åreknuder (wtf?!) på inderlårene, som jeg ikke fik, da jeg ventede lillemanden. Og det var selvfølgelig hr. kæreste, der opdagede det (gæt selv hvornår *indsæt abe-emoji, der holder sig for øjnene*).
– Jeg kan stadig bære min lillemand på hoften ned fra tredje sal (selv om vi øver selv at gå op og ned af trappe!).
– Jeg craver pomelo og ice tea.
– Jeg bliver til tider helt utroligt stakåndet, selv hvis jeg bare sidder i sofaen, som om der ikke er plads til min lunger. Meget ubehageligt, men heldigvis forbigående!
– Sidst, jeg var til jordemoder (i starten af tredje trimester), sagde vægten en vægtøgning på mindre end fem kg. Fastelavnsboller, here I come!