Dagens outfit: Sidste dag på arbejde

33 – den oversete fødselsdag

Mine dygtige søstre havde kreeret den smukkeste prinsesstårta til mit baby shower <3

Der har været lidt stille her på domænet, og det skyldes altså ikke, at jeg har født 😉

Lørdag holdt mine søde søstre et baby shower for mig, og det var så skønt at være omgivet af de kære kvinder i mit liv, som jo også bliver del af lillepigens. Hvor er vi heldige 🙂

Søndag tog jeg flankeret af to af mine søstre, min mor og lillemanden en tur til Svendborg – jeg tænkte, at lillemanden lige skulle have et sidste besøg hos mormor og morfar, hvor han har os alle helt for sig selv, inden lillesøster melder sin ankomst.

Skæbnen ville selvfølgelig, at han blev syg, og selvom min familie var der til at aflaste rigtig meget, så var det jo i sidste ende mig, der endte med alt natteroderiet med feberbarnet, hvilket ikke er det mest underholdende, når man er højgravid.

Tirsdag var vi retur i København, og i går – på min 33-års fødselsdag – vendte lillemandens feber retur. Hele natten forinden havde jeg ligget med de ondeste plukveer og frygtede reelt, at jeg ville føde på min egen fødselsdag. Så min fødselsdag blev “fejret” med plukveer og servicering af to-årigt feberbarn – festligt!

I dag kan jeg slet ikke overskue min ellers korte to do-liste (som er at pakke hospitalstaske og ordne en maskinfuld vasketøj), for min krop er SÅ smadret. Jeg vil tage det stille og roligt og satse på, at lillepigen ikke kommer ud foreløbig 😉

2 kommentarer

  • Nu læser jeg det her indlæg efter du rent faktisk har født, så det er lidt sjovt at kunne sige tillykke med fødselsdagen og ikke mindst den et par dage meget fine forsinkede fødselsdagsgave <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, det er lidt sjovt at læse indlægget, nu efter jeg har født 🙂 Og tak!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Sidste dag på arbejde