Hej fra barselsboblen

Jeg savner min mave

Billedet her er taget præcis en uge før, jeg fødte – så jeg er 36+5

Jeg gik en uge over med min søn (han er født 40+5), så mentalt havde jeg forberedt mig på, at lillesøster ville lave samme trick.

Sådan skulle det dog ikke blive, og hun blev født 37+5, altså lidt over to uger før termin. Min mand og jeg blev taget totalt på sengen. Jeg måtte pakke hospitalstasken midt om natten mellem veerne, og vi blev nødt til at få vores ven, der havde lånt vores baby-autostol, til at tage på Hvidovre tidligt fredag morgen for pænt at aflevere den tilbage til os.

Og så er der en ting, som først er gået op for mig nu her efter fødslen: Jeg savner min mave! Jeg nåede aldrig at sige “mentalt” farvel til den – jeg troede jo, at jeg havde mindst et par uger endnu til at nyde sparkene, ae den store mave og vralte besværet afsted.

Jeg er ikke helt afklaret med, om jeg skal have flere børn, så dette var potentielt den sidste gang, jeg var gravid. Og jeg ville ønske, at jeg havde nydt den sidste tid noget mere. Jeg har været så heldig at have to ukomplicerede graviditeter og føde to sunde børn – men på en eller anden måde, synes jeg ikke, jeg har fået “closure” og bundet en fin sløjfe på min æra som “rugemaskine”, hvis det giver mening?

P.S. Cardiganen er min seneste ego-strik, og opskriften kan findes HER. Jeg drømmer om at strikke en version i sommerfine farver også, for den er SÅ fin!

2 kommentarer

  • lina

    Sikke en fin cardigan? tror du man kan strikke den hvis man er helt nybegynder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Uh, det er svært for mig at bedømme… Jeg vil mene, at man skal have en smule strikkeerfaring for at give sig i kast med denne. Men man kan komme langt ved at kigge YouTube-videoer 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej fra barselsboblen