Sommerhus-tanker

Min lillemand kaster sten i strandkanten og ser Orø-færgen sejle ind

Så blev det mandag på en tirsdag, og striben af lange weekender og korte uger er overstået for nu. Vi har selvfølgelig udnyttet de mange helligdage til fulde og har tilbragt dem i vores skønne sommerhus. I pinseweekenden har vi lavet havearbejde, fået besøg af lillemandens farmor og farfar, jeg er blevet så godt som færdig med mit seneste strikkeprojekt, vi har lavet hyldeblomstsirup og bagt te-kager, som jeg faldt for, da vi i sidste uge var på Roskilde Dyrskue.

På det seneste har jeg læst et par indlæg rundt omkring i blogland om sommerhus, der selv har sat nogle tanker i gang hos mig. Det første er Cathrines indlæg om, at hun og hendes mand netop har købt sommerhus. Det er sjovt, at hun har haft så klar en idé om, hvordan deres sommerhus skulle se ud – helt ned til grusvej og husets farve. Sådan havde jeg det overhovedet ikke! Da hr. kæreste i sin tid luftede ideen om et sommerhus, afviste jeg det pure. Jeg er ikke selv vokset op med sommerhusture, så jeg kunne ikke rigtig se fidusen i det – ville det overhovedet føles som ferie, når man kun var en times kørsel væk fra sit hjem?

Jeg gik dog med til at se på nogle sommerhuse, så han ligesom kunne få det ud af systemet. Men da jeg for første gang så det sommerhus, der nu er vores, så var det simpelthen kærlighed ved første blik. Huset var lyserødt (allerede der var jeg solgt), udsigten over den bølgende, gule kornmark og Isefjorden glimtende i det fjerne – og så de mere praktiske ting som, at det er til at komme til med offentlig transport, så vores familie og venner uden bil kunne komme og besøge os.

Jeg tøede op over for ideen om sommerhus, og nu er jeg fullblown forelsket. Som jeg tidligere har skrevet, så giver det for os – og lige nu – mening at have lejlighed i byen og sommerhus en times kørsel fra byen. Vi slipper for at pendle til arbejde i hverdagene, kan tage i Tivoli en hverdagsaften og nå hjem og putte børn. Og i sommerhuset står den på have, frisk luft og den faste aften-gåtur ned til havnen.

Vi havde besøg af onkel M, min mands barndomsven, i starten af denne sæson. Normalt bor han i Japan, så det er skønt at kunne invitere ham med i sommerhus

Men vores behov som personer – og ikke mindst familie – ændrer sig gennem tiden, så derfor fik jeg lidt et klump i maven (i mangel af bedre ord), da jeg læste Trines indlæg. Hun og hendes familie har valgt at sælge deres sommerhus, fordi de ikke har overskuddet til det længere. Kommer jeg mon til at have det sådan en dag? Jeg synes, hr. kæreste og jeg har indrettet os sådan, at det ikke er for meget arbejde at holde to husholdninger, og i ny og næ sørger vi også for at holde en weekend i byen, så vi kan se venner og deltage i arrangementer.

Som det er nu, kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have et sommerhus. Det er her, vi kommer helt ned i gear. Her, vi kan fordybe os i vores interesser. Og det er her, vi skaber minder. Lillemanden kravlede der for første gang. Det er her, min søn og datter kommer til at lege med deres kusiner og fætter, der er bosat i Schweiz og Norge, og som vi desværre ikke ser så ofte.

Vi har også mange planer og drømme for vores lille, lyserøde smørhul, og dem kommer vi forhåbentlig til at realisere, når børnene bliver større, og vi får lidt mere tid mellem hænderne.

Det kan godt være, livet ikke er lyserødt. Men det er vores sommerhus.

På gå-tur med sommerhusbarnevognen <3