Til bar ryg
1. Silikone-bh fra ellos.dk, 2. Hudfarvet bh uden skulder- og rygstropper fra Fashions Forms hos asos.com, 3. “Nipless Covers” i silikone hos magicbodyfashion.com, 4. Blonde-bh med tynde stropper fra Forrest & Bob og 5. Body med lav ryg fra Ultimo hos asos.com.
I er bare de bedste – og mest vidende – læsere! Seriøst. Jeg spurgte, om I lå inde med tips og tricks til at bære kjole med bar ryg – og sikke mange gode forslag I kom med! Jeg synes, at der er så meget guld, at det ikke skal gemmes væk i kommentarfeltet, derfor har jeg lige opsummeret jeres forslag, så det kan komme os alle til gavn og glæde 🙂
Rigtig mange af jer foreslog en selvklæbende silikone-bh – kyllingefiletter kalder jeg dem. For jo, de er nok meget praktiske, men hold da op, kønne er de ikke 😉 Derfor kunne den hudfarvede bh uden skulder- og rygstropper måske være et alternativ, men hvor godt sidder sådan en fætter lige fast?! Nipple covers var der også mange af jer, der anbefalede. Jeg er dog en smule i tvivl om, hvor godt de siddder fast – for ellers er der jo bare noget andet, der stritter, hvis sådan et cover løsner sig i løbet af dagen 😉 Et par stykker af jer havde ikke noget imod at vise stropper, så længe de var tynde og diskrete – derfor er den fine bh fra Forrest & Bob måske også en god kandidat. En body med dyb ryg kunne også være en løsning – men mon den er dyb nok? Og så ender de fleste rygløse bodies åbenbart i en g-streng, og sådan nogle kan jeg ikke med… Mig, undertøjs-kræsen?! Måske en smule 😉
(billeder fra de respektive webshops)
Hej Maria
Jeg har ofte selv brugt sådan nogle klister-nipple-covers, og de fungerer virkelig godt! Jeg købt i sin tid en pakke fra H&M, og de sad fint fast uden at “flappe” eller falde af i løbet af en hele aften (og dette er prøvet flere aftener – både på mere og mindre vilde byture ;)). Vil klart anbefale det! Ved ikke om H&M fører dem mere, har ikke set dem derinde i lang tid, men jeg ved, at Magasin også har haft sådan nogle i deres undertæjsafdeling 🙂
Det skal lige siges, at dem jeg har prøvet har været engangs-nipple-covers.
/Anna