Ordene om embellished tights har været mange, læs bare her, her og her, men handling har der endnu ikke været noget af…
Men efter at have læst Refinery29’s gør-det-selv-guide er der vist ikke flere undskyldninger tilbage – jeg må snart i gang med pailletter, lim og strømpebukser…
(billede fra refinery29.com)
Der er ingen tvivl om, at overknee-støvler er den hotteste støvlelængde til efterår/vinter – det så vi senest i Vogue Paris. Cover har også lavet en trendrapport om overknees, og der fremviser de ovenstående støvle, der er fra Jimmy Choo for H&M med en pris på 1.799 kr.
Måske Cover er en smule tidligt ude med billeder? For kollektionen kan først fås fra den 14. november, men det gør det bestemt ikke mindre spændende at få det første smugkig allerede nu!
(billede fra cover.dk)
Hvis der er én ting, hr. kæreste og jeg kan komme op at småskændes over, så er det, hvilke film og serier vi skal se. Det er den helt klassiske: Fyr vil se action/alien/plat komedie-film, mens pige vil se romantisk/drama/kærligheds-film.
Så mens jeg stod og skurrede lidt arrigt på fadet, hvor der havde været ovnkartofler i, og den eneste bemærkning hr. kæreste meget rammende kom med var: “Man kan nærmest mærke frustrationerne gå ud over den opvask”, så havde hr. kæreste downloadet det seneste afsnit af Project Runway, hvis sjette sæson lige er skudt i gang i USA.
Og så kunne jeg jo ikke andet end at tilgive hr. kæreste, og jeg blev endnu engang mindet om, hvor fantastisk han er. Han åbnede min pose yndlingsslik, trak mig helt ind til sig, og så lå vi og så designerspirerene svede over den seneste udfordring fra Heidi Klum og Tim Gunn.
Jeg ved, han hader at se det stads – men at han ser det sammen med mig for min skyld…så stor tror jeg sgu ikke, at jeg kunne være…Måske man skulle til at følge med i den nørde-sci-fi-serie han altid glor på?!
(billeder zimbio.com)
Klik på biledet for at høre søndagssangen.
Jeg ved godt, at jeg har skrevet meget om Florence and the Machine, men jeg er besat af hendes cd “Lungs”. Det er virkeligt svært at vælge mit favoritnummer, men pt. er det “Cosmic Love” (der btw også er Florences yndlingssang), der er denne uges søndagssang.
Og nu må jeg nok hellere få pakket mine sager, slappet af, lavet mad og gå tidligt i seng…Jeg skal nå lyntoget til Odense i morgen kl. 6.50 – yikes! Jeg ved ikke helt, hvor gode venner mig og pendlerlivet bliver, men hvad gør man ikke for at blive boende i København?!
Hvad sker der lige for, at Elle Collections koster mere end det DOBBELTE i Danmark, end originalprisen på £6 pund i England?!
Men da jeg stod nede i Magasins magasin-afdeling kunne jeg alligevel ikke lade være…Jeg plejer at købe det over eBay, men havde simpelthen ikke tålmodighed til at vente på posten – jeg skulle have et fashion fix NU!
Og jeg må godt…Jeg trænger til lidt selvforkælelse…Jeg er lidt nede over, at ferien snart er ovre, at vejret er dårligt, og at jeg skal begynde på uni igen i næste uge…Jeg håber, at motivationen til studielivet kommer, når jeg endelig er tilbage, men lige nu kan den ligge på et meget lille sted…
(billede fra thefashionspot.com)