photo freshofftheboat-eddiehuang.jpgFresh Off The Boat af Eddie Huang

Jeg faldt først over “Fresh Off The Boat”, da der på YouTube var en del buzz omkring, at den amerikansk/kinesiske kendiskok Eddie Huangs selvbiografi var blevet lavet til en tv-serie af samme navn (se traileren HER). Det er første gang nogensinde, at asian/americans spiller hovedrollerne – og ikke bare birollerne – i en serie i bedste sendetid på en stor, amerikansk tv-kanal, og derfor blev jeg selvfølgelig nødt til at se what the fuzz was about.

Tv-serien er ok. Det er ikke den sjoveste, jeg nogensinde har set, men jeg kan relatere til mange af scenarierne, hvilket gør den meget underholdende. Men serien gjorde mig alligevel nysgerrig på bogen bag, så derfor klikkede jeg dem hjem og gik straks i gang med at pløje mig gennem den. Og jeg læste den på et par dage, hvilket altså er lig med, at jeg blev ret grebet af den!

I bogen fortæller Eddie Huang om sin opvækst, sin ungdom og sin start i voksenlivet, hvor han prøver på at passe ind i det amerikanske samfund, men samtidig stadig have respekt for sine kinesiske rødder. Selvom Eddie Huang er en kineser, der er opvokset i USA, og jeg er en vietnameser, der er opvokset i Danmark, så kunne jeg virkelig identificere mig med ham.

Når man som jeg er 2. G’er (andengenerationsindvandrer) med asiatiske rødder, er der så mange forventninger til én: Fra samfundet, fra ens familie – I har vel alle hørt om begrebet tiger moms 😉 – og ikke mindst fra én selv.

Som alle andre unge vil man gerne realisere sig selv, være den bedste version af sig selv, men det er ikke altid nemt, når det eneste rigtige, man kan uddanne sig som – i asiatiske forældres øjne – er læge, advokat, tandlæge, ingeniør eller farmeceut. (Det her er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men that’s how it is!). Mine tre yngre søstre bliver, når de er færdiguddannede, læge og to styks ingeniører, så med min journalistuddannelse har jeg altså ikke valgt inden for top fem. Det skulle jeg høre meget for i starten, men mine forældre kan jo godt se, at det i sidste ende skal være passionen, der driver værket. Selvom det selvfølgelig er ærgerligt, at jeg ikke brugte mit tårnhøje snit på noget mere nyttigt som læge eller farmaceut!

Eddie Huang færdiggør da også jura-studiet, men i sidste ende dropper han jakkesættet og jobbet i et stort firma for at åbne en restaurant, hvilket hans forældre bestemt ikke er begejstrede for. Men nu kan de da godt se, at han traf det valg, der var rigtigt for ham 🙂

I bogen bruger han Bill Cosby-citatet: “I don’t know the key to success, but the key to failure is trying to please everyone.”, og det har virkelig hængt ved mig, for det er jo så sandt, så sandt.

Jeg brugte en stor del af min ungdom på bare gerne at ville passe ind, på at være dansk. Men det kan jeg ikke, for der er bare hældt andre ingredienser i min gryde, der gør, at det færdige resultat aldrig kan blive flæskesteg, men det kan blive til den lækre suppe pho – som btw også smager meget bedre 😉 Og det er også det Eddie Huang slår på tromme for. Jeg kan hverken være 100 procent dansk eller 100 procent vietnamesisk, men jeg kan være 100 procent mig!

Jeg kan varmt anbefale jer at læse bogen – også selvom I ikke har asiatiske rødder. Bogen handler meget om identitet, om ikke at passe ind og om at finde sin vej i livet – og kan vi ikke alle relatere til det 😉 Hiphop-referencerne, som han bruger en del i bogen, kan til tider blive lidt for mange – især fordi jeg ikke er sååå velbevandret inden for den genre – men det gjorde bestemt ikke, at jeg ikke kunne lide bogen. Read it!

Dette indlæg indeholder affiliate-links