Sysler

siri-tollerod2Hejsa på bloggen! Jeg er lidt stille på bloggen for tiden, og det skyldes (som sædvanlig) lidt travlhed. Jeg har meget at se til på arbejde i disse dage, hvilket betyder, at det sejler lidt på hjemmefronten – så i dag har dagen været dedikeret til rengøring og lidt juleoppyntning. I morgen står den på julebag, og jeg har blandt andet købt 1 kilo (!) smør, fordi der skal bages MEGET – blandt andet brunkager og vanillekranse som jeg også bagte sidste år.

Nu vil jeg dog kaste mig i sofaen og strikke lidt, det skal jo også nås 😉

Dagens outfit: Pink cat lady

 photo outfit_271114_1.jpgStrik fra Custommade, nederdel fra MSGM, støvler fra Mentor, taske fra 3.1 Phillip Lim og hårbånd fra ASOS

I dag er jeg en smule dressed up, fordi vi skal fejre Thanksgiving hos hr. kærestes familie (hans far er fra USA). Min svigerfamilie har en kat, og da jeg selv er mega katteskruk, har jeg derfor taget min nye, fine kattesweater på, som jeg også fik hapset på lagersalg 😉 Jeg savlede faktisk over den, da jeg så den på Custommades stand til en modemesse, så da den hang der med en heftig besparelse, blev jeg nødt til at slå til! Så håber jeg bare, at hr. kæreste snart går med til at få en kat 😉

Dagens outfit: Den bedste (værste) buks

 photo outfit_261114_1.jpgStrik fra Acne, bukser fra Custommade, sko fra H&M, taske fra Becksöndergaard

Da jeg stolt viste hr. kæreste disse bukser, som jeg hapsede til Custommades lagersalg, var han virkelig ikke begejstret: Et par jogginglæderbukser er da også en sammensmeltning af de to – efter hans mening – værste slags bukser til kvinder: Joggingbuksen og læderbuksen!

Men jeg er altså ligeglad, jeg elsker dem og må så bare lægge ører til hr. kærestes drillende kommentarer. Jeg kan kun anbefale jer at kigge forbi Custommades lagersalg, se mere HER.

Luksus vs. budget: Partisanersæt

 photo partisan.jpgFra venstre mod højre: Shorts og trøje fra Cecilie Copenhagen // Shorts og trøje fra Vila // Shorts og trøje fra Saint Tropez

Cecilie Copenhagens populære partisanersæt er superpopulære, og mange highstreetbutikker er da også hoppet med på vognen 😉 Hvilket sæt er I mest til? Hvis I vil have fingrene i originalen, så er der lige kommet nye varer på hendes webshop – men det ryger nok hurtigt 😉 Jeg kan kun anbefale denne kjole, som jeg har på HER.

Dette indlæg indeholder affiliate-links

Pointy & black

 photo pointy-ankle-boots.jpg1. Aldo // 2. ASOS // 3. H&M // 4. Billi Bi // 5. The Last Conspiracy // 6. River Island

Dette efterår har jeg været ualmindeligt glad for mine leopardprikkede ankelstøvler fra By Malene Birger, og selvom jeg elsker alt med leopardprikker, så vil jeg dog gerne have et par helt sorte ankelstøvler. Snuden skal være spids og hælen tynd og høj, men stadig hverdagsvenlig. Og så er det vigtigt, at de skærer det rigtige sted på anklen. Lige nu hælder jeg mest til parrene fra Billi Bi eller The Last Conspiracy, da hælhøjden er ret god.

Kan I anbefale et par gode ankelstøvler i sort læder og med spids snude?