Baby skal stoppe med…

baby-and-me… at stikke i et vildt hyl, når jeg forlader hans åsyn. Separationsangst er en bitch!

… at være i appetitspring. Hvor lang tid varer det omkring 6 måneders-alderen? Han er snart syv måneder, og jeg er liiidt træt af at blive vækket hveranden time for at amme 😴. Jeg vil gerne tilbage til, da han var 4-5 måneder og sov igennem, tak!

… at nægte at spise det mad, jeg laver til ham. Munden er hermetisk lukket, når der er blomkålsmos med kylling i farvandet. Det var slet heller ikke dyrt at købe det økologisk kylling til dig, sønnike!

… at tage power naps på præcis en halv time i dagtimerne. Især min svigerinde, hvis datter sover halvanden timer til lur et par gange om dagen, havde meget ondt af mig: “Kan du overhovedet nå at lave noget praktisk?”, spurgte hun med medlidenhed i stemmen. Svaret til det er nej…

… at skære tænder. Ynglet har fået tænder i både over- og undermund og er begyndt at skære tænder. Jeg får kuldegysninger ved lyden – please, sig det går over!

… at være så fandens sød og nuttet, for så tilgiver jeg alt ovenstående og mere til 💕

Rejse med baby

norge-2017Hr. kæreste i hånden og lillemanden i vikle 💕

Vores tur til Norge indebar også lillemandens første flyvetur, og selvom det ikke var en lang flyvetur (det var to flyveture á lidt over en time krydret med en færgetur på fire timer), så var det da nok til at få bekymringerne til at flyde: Græder han hele vejen? Hvordan fungerer det lige med klapvogn i lufthavnen? Hvor meget babymad må man have med i håndbagagen? Det er bare nogle blandt ALT for mange spørgsmål, der rumsterer i hovedet sammen med den alenlange pakkeliste.

Heldigvis er der mange andre før os, der har rejst med en baby, og de erfaringer kan vi andre jo så gøre godt af. Jeg vil anbefale jer to (tre) blogs, som to af mine bekendte fra journaliststudiet står bag (så jeg ved, de researcher alting til døde ligesom mig 😉). Rasmus står bag Farstrack – altid forfriskende med en daddy blog, og han er simpelthen så flittig, at han også står bag rejsebloggen One Small Step For A Man, hvor han blandt andet har testet denne geniale rejsebarnevogn.

Julie deler ud af sine rejseerfaringer på Gerda Globetrotter. Hun har lige været på road trip i USA med sin datter, og det har givet mig blod på tanden! Har altid synes, det virkede lidt uoverskueligt med en baby på bagsædet på langtur, men det kan lade sig gøre.

Hvad er dit bedste tip til at rejse med baby? Personligt var jeg glad for, at jeg pakkede en vikle i håndbagagen… De kære nordmænd formåede nemlig at smide vores bagage (inklusiv klapvogn) væk i tolden i Oslo, så vi havde 20 min. til at komme gennem security (igen) og nå vores næste fly til Bodø, hvor vi så skulle klare os fire timer uden klapvogn. Stress!

Til sommerfødderne

espaIndeholder reklame i form af affiliatelinks: 1. ASOS // 2. Paloma Barcelo // 3. Noa Noa // 4. ASOS // 5. Chanel // 6. Pier One // 7. Soludos

Som variation over de sædvanlige Birkenstocks drømmer jeg om fine espadriller. Omtrent fem år efter alle andre craver jeg slip-on versionen, og de måtte da allerhelst være fra Chanel 😉 Men der er nu mange andre fine og billigere versioner derude…

Nu som fru!

weddingJeg har gået rundt og holdt noget hemmeligt (det er altid irriterende, når bloggere gør det, hva’?). Jeg er nemlig så heldig, at jeg er blevet gift med hr. kæreste (som vel teknisk set er hr. mand nu?!)! Min kæreste, som jo også er far til min søn, friede simpelthen til mig nytårsaften, og han tog fuldstændig røven på mig.

Han har nemlig altid sagt til mig, at han ikke er “the marrying kind” og efter at have plaget, hentydet og slet og ret tigget, så har jeg med tiden accepteret, at jeg nok aldrig blev en gift kvinde – men nu har vi efterhånden så også købt lejlighed og sommerhus og fået et barn, så der er så meget andet, der binder os sammen.

Men det var nok alligevel det med, at vi fik et barn, der gjorde, at han gerne vil put a ring on it. Så på Valentinsdag – på vores 8 års-dag – blev vi gift på rådhuset. Det var kun ham, mig og vores søn, og det var helt perfekt.

Jeg var all dressed up in love (aka Chanel, Valentino, blonder, tyl og pink – jeg delte faktisk mit outfit HER), og bagefter fik vi smørrebrød, mens lillemanden boblede udenfor i sin barnevogn. Vi annoncerede nyheden for vores familier og venner, da vi holdt lillemandens halvårs-fødselsdag for et par uger siden, og selvom mange af dem nok gerne ville have været inviteret til bryllup med eget hashtag, save the date-kort og hele pivtøjet, så blev de selvfølgelig glade på vores vegne – når altså det værste chok og overraskelse havde lagt sig 😉

Nu bærer jeg det samme efternavn som min mand (!) og min søn, jeg bliver glad og blød i knæene hver gang jeg ser vielsesringen glimte på hr. kærestes (kan altså ikke få mig selv til at kalde ham hr. mand!) hånd, og ja, jeg blev sgu da lidt star struck, da det viste sig, at hende, der skulle vie os på rådhuset, var den samme, som hende der vier parrene i “Gift ved første blik” 😂