Luksus vs. budget: Sneakers med broderi

gucci-piecesIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Gucci // Pieces

Vi kan takke Gucci for, at der skal farvestrålende broderier på stort set alt. Er budgettet ikke til the real deal, så kan highstreet’en jo altid hjælpe… Her er det Pieces, der er på banen. Hvilken sneaker er din favorit?

Gyldne palmer

vila-guldpalmerIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Top og shorts fra Vila

Prøv lige og se, hvor pænt dette sæt fra Vila er! Små, bitte guldpalmer på florlet, ferskenfarvet baggrund. Og smid så lige lidt flæser og blonder oveni, fordi det kan man jo altid bruge 😉

Så gik der tid med det…

dyrskueLille mig foran en STOR traktor

Jeg håber, I har nydt weekenden! For vores vedkommende var den dejligt lang, da hr.kæreste havde taget fri fredag. Der endte vi med at tage på Roskilde Dyrskue, hvor vejret var helt perfekt til en udflugt i det grønne. Det var lidt spontant, vi tog afsted, så vi havde hverken klapvogn eller barnevogn med, men det gik SÅ godt med at have lillemanden i viklen – og da der var allermest tykt og sort af mennesker, var vi faktisk ret glade for ikke at skulle møve os gennem mængden med barne- eller klapvogn.

Dagen efter var knap så god, der vågnede jeg nemlig med et stenhårdt, ømt bryst – enhver ammemors værste mareridt: Tilstoppede mælkegange. Lillemanden bliver 6 måneder her på fredag, og vi har haft et fuldstændig ukompliceret ammeforløb – og så skal jeg selvfølgelig rammes, når vi er på en ø, hvor færgen ikke sejler om natten.

Jeg ville allerhelst bare hjem til min brystpumpe og nem adgang til lægevagten, men da vi havde lejet vores lejlighed ud, var det ikke en mulighed. Løsningen var, at vi drønede i Babysam (vi kunne ikke nå den i Holbæk, så vi tog helt til Hillerød) for at emergency shoppe brystpumpe, og så blev der ammet, pumpet, masseret og brusebadet (så meget som vores varmtvandsbeholder nu tillod det!).

I går fik jeg endelig “hul igennem” så at sige, og nu er madpakken ved at være tilbage til normal. Jer ammemødre, der gang på gang døjer med tilstoppede mælkegange og brystbetændelse, I er sgu for seje!

Fra en fosterstilling til en anden…

fosterstillingJeg håber, I har nydt jeres fridag! Vi er (som sædvanlig) i sommerhus, og jeg har lige sneget mig til en smule computertid, mens hr. kæreste leger med lillemanden på legetæppet bag mig.

I dag er det et helt år siden, at hr. kæreste og jeg var til nakkefoldsscanning. Vi havde ikke købt nogle tidlige scanninger, så det var altså første gang, vi så ham. Det er SÅ vildt at tænke på! Spol så lige et år frem, og så er det mig, der ligger i fosterstilling 😉

Lillemanden er inde i et appetitspring, der gør, at han vågner efter 1 time og 40 minutter (kan nærmest stille uret) for at spise – hele natten! Jeg er ellers vant til, at han sover igennem, men det er der så lavet om på nu, og mor her er trææææt! Så da jeg lå og legede med min søn, faldt jeg simpelthen i søvn – hr. kæreste var hjemme, så det var nok derfor, jeg lige “tillod” mig selv at tage en skraber midt på stuegulvet. Nok ikke det mest behagelige sted, men så ved I, hvor desperat efter søvn, jeg er 😉 Men med babyer er alt jo en fase, så jeg satser på, vi snart vender tilbage til at sove igennem. Det er i hvert fald det, jeg messer for mig selv, når jeg er oppe for tredje gang om natten…

Currently craving

end-may-cravingsIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Sweatshirt og shorts fra Weekday // Hat fra H&M // Solbriller fra Gina Tricot // Net fra H&M // Sko fra Billi Bi

Det foretrukne materiale her i barselsboblen er klart blød sweatshirt, men det betyder jo ikke, at det ikke kan være fikst og sommerligt 😉

Jeg drømmer om dette sæt, der med sin tie-dye og lyserøde nuancer er lige mig. Toppet med solhat, Dior-inspirerede solbriller, praktisk net og de fedeste sneakers, så er jeg klar til at trille mig selv og barnevogn med bebs ud i sommerlandet ☀️