Min ønskeliste 2015

 photo oenskeliste-jul2015.jpgSelv om de gode intentioner om at købe julegaver i god tid er der hvert år, så ender det alligevel med, at jeg stresser rundt i sidste øjeblik. Lærer jeg det mon nogensinde? Hr. kærestes gave er allerede i hus (I kan se forslag til gaver til kæresten HER), og så har mine tre søstre og jeg i år aftalt, at vi ikke giver hinanden gaver, men i stedet tager ud og spiser en lækker middag sammen. Det letter altså en del på al julestressen!

Hvis det stod til mig, så lavede jeg altså sådan en aftale med alle, som jeg er “på gave” med, for så sparer jeg både dem og mig selv for at ræse byen tynd for at finde det helt rigtige. Når det så er sagt, så har jeg da lidt ting, jeg ønsker mig, hvis nogen skulle spørge 😉

1. I ved jo nok, at jeg er kæmpefan af makeup-artist og Youtube-dronning Lisa Eldridge, og derfor står hendes nye bog øverst på ønskelisten.

2. Som I nok kan ane ud fra dette indlæg, så er jeg besat af armbånd – gerne i farver. Derfor ønsker jeg mig en del armbånd. Ønsket om farver opfyldes helt sikkert af armbåndet fra Stine A. Jeg elsker kombinationen af neongul og koral!

3. Endnu et armbånd. Jeg elsker simpliciteten, som dette armbånd fra BDM-studio udstråler, og den lille grønne sten sørger for lidt farve på en helt enkel måde.

4. Sidste armbånd-ønske er fra Carré. Kombinationen af rosaguld og lyserøde sten er helt sublim.

5. Jeg er faldet for Lyngby Porcelæns fine julepynt, og favoritten er selvfølgelig lyserød 😉

6. Jeg har længe ledt efter en puf til vores stue, og jeg elsker denne i chunky strik fra Bloomingville. Kombinationen af grå og lyserød gør, at både jeg og hr. kæreste ville kunne acceptere den på interiørfronten.

7. Jeg elsker loungewear – se bare HER – og det ypperste inden for den kategori ville for mig være et par lækre cashmerebukser.

8. Vi er snart ved at løbe tør for favoritsæben fra Aesop, så en ny flaske ville falde i virkelig god jord. Den er lidt dyr, men virkelig lækker og drøj i brug. Gæster komplimenterer altid den sæbe!

9. Et lidt random ønske, men vores kirsebærudstener er afgået ved døden, så selvfølgelig skal vi have en ny. Den kan også bruges til oliven 😉

10. Jeg er stadig forelsket i Studio Arhøjs sip cups, og hvis jeg ikke får nogen i julegave, må jeg jo selv ud og spendere.

11. Jeg elsker at strikke fine sager til mine to niecer, og Uldværk er fyldt med lækre opskrifter.

12. Mine to monstera-planter skal have selskab af denne fine plakat.

Dette indlæg indeholder affiliate-links

#sundayroast

 photo sundayroast.jpgHvis I følger mig på Instagram, har I måske set, at hr. kæreste og jeg har startet en hyggelig tradition med at servere Sunday roast. Om søndagen har man jo netop god tid til at gøre lidt ekstra ud af maden, og hvis der er nogen, der gider kommer forbi og spise med, så er det helt fint, men mange af gangene har det også bare kun været ham og mig.

Sunday roast består typisk af en eller anden form for steg, kartofler, sovs, grøntsager og det vigtigste: Yorkshire pudding! Det er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse i lidt mere eksotiske udskæringer og forskellige former for tilbehør.

Jeg er fan og kan kun opfordre jer andre til også at hoppe på Sunday roast-vognen 😉

(gårs)Dagens outfit: Denim med mere

 photo outfit_271115_1.jpg photo outfit_271115_2.jpgDenimskjorte fra Gina Tricot, broche fra Chanel, nederdel fra Zara, støvler fra Topshop, taske fra 3.1 Phillip Lim

Denne weekend har jeg slet ikke nogen planer, hvilket i den grad er tiltrængt! De sidste mange weekender har jeg været ude for at lave det ene, andet og fjerde, og december er også godt booket op, så denne weekend er dedikeret til at ligge på langs på sofaen (nå ja, og fire maskinfulde vasketøj!).