Tern aw08








Clamour for Glamour husker med gru 90’ernes tern i forbindelse med grunge, men da jeg er en årgang 1986, har jeg ikke rigtigt noget forhold til tern. Det er ikke noget, jeg har vildt meget af i garderoben. Min søster har dog en fed 2nd hand skjorte, som jeg har “lånt”, men den har hun krævet tilbage…

Men tilbage til tern på catwalksene. Der er både skotsktern, tweed-tern, enkle, grafiske tern. Der er ternede skjorter, kjoler, bukser, nederdele, jakker, kapper, strømpebukser. Der er punkede tern, som hos Balmain, country/jagt-tern som hos Carolina Herrera og D&G, og der er tern på ægte skovhugger-vis med pels som hos Isabel Marant.

Mine yndlingslooks er Vivienne Westwood’s, hvor en ternet kjole er kombineret med en grå, kabelstrikket cardigan. Patternclash hos Just Cavalli med to slags tern og leopardprintede strømpebukser – sounds so wrong, but looks so right! En t-shirt med print under en ternet frakke eller skjorte som hos henholdsvis Karen Walker og Dolce & Gabbana er nok sådan jeg i første omgang ville afprøve tern denne sæson…

Der burde være noget for enhver smag. Spørgsmålet er, hvordan I vil bruge tern – hvis overhovedet?

(billeder fra elle.com og style.com)

Blonder på budget

Jagten er gået ind på noget med blonder, og da jeg er ret sikker på, at det delikate materiale kun kommer til at overleve en enkelt sæson i min garderobe, så er jeg ikke ude efter noget, der koster en formue. Så H&M and eBay it is…

Som tidligere nævnt var jeg i Fields i mandags. Det sted er knap så crowdet som strøget, og H&M’eren og Zara’en er knap så rodet. Desuden virker det som om, at de populære ting ikke bliver revet væk nær som hurtigt som andre steder.

I H&M var der masser af blonder (mens Zara flød over med paisley-prints). Jeg faldt for en rigtig fin top med blonder på bærestykket, hvis den stadig er til at få fat i efter løndag, så hapser jeg den højst sandsynligt…
En fin blondetrøje fra eBay, der gik for godt £8 inkl. shipping. Desværre havde jeg ikke noget net, da auktionen endte 🙁 At søge efter blondeting på eBay er ret tricky, da man skal trawle igennem 20 trashy ting, før man finder én fin. Men med de billige priser er det det værd…skynd jer at byde inden sælgerne opdager, hvor trendy blonder er, og priserne ryger i vejret!
H&M bød også på fine, cropped blondecardigans. Nu havde jeg ikke lige noget, der matcher på, men cardiganen ville være fin til en tank top eller som et layering-element under strik eller en læderjakke (som Alexa Chung gjorde det for nyligt).
Fås i hvid og sort.
Denne fine blondetrøje ligger allerede i garderoben hos adskillige danske modebloggere (This World Tonight, Clamour for Glamour, Charlotte D), hvilket er forståeligt, den er supersød. Men den var bare alt for stor til mig 🙁
Jeg kan desværre ikke huske priserne for H&M-tingene, men det er i omegnen af 200 kroner. Hvis nogen har en bedre hukommelse end mig, må I endelig lægge en kommentar 🙂

ElleUK Accessories Report I

Halskæden, der både fås i en kort og lang version, skal nok blive et hit. Jeg tænker lidt Madonna i 80’erne med de mange halskæder og kors, men Givenchy’s fortolkning med det mørkere, rå udtryk gør det mere nutidigt.
Handsker i alverdens farver og med frynser
Bælte med fjer og fine brocher
Vinter er måske ikke solbrille sæson nummer et, men med sjove former signalerer man nok også mere humor end prætentiøs, når man går med solbriller i mørke tider.
Store cuffs er populære på adskillige catwalks, mens Hermés’ armbånd efterhånden er en klassiker.

(billeder fra elleuk.com)

Computer-knas

Jeg sad en hel dag i går væbnet med computer og telefon for at få mit net op at køre. Utallige genstartninger, DOS-konfigurationer og driver-installationer senere skete der stadig ikke noget. Den flinke og tålmodige internet-mand konkluderede, at min computer var for stædig og blev ved med at overwrite IP-nummeret med et andet. Og fordi min kontrolpanel på mystisk vis var forsvundet, var der ikke så meget at gøre.

Så i ren og skær frustration og desperation hoppede jeg på toget hjem til nørde-fætter i Svendborg. Han shinede min computer op med nyt Windows og nogle optimeringstrick, så softwaren er så god som ny på min efterhånden gamle computer.

Nu skal jeg ikke kun have indrettet mit kollegieværelse, men også min computer. Der er jo mange programmer, der skal installeres igen. Heldigvis er alle mine billeder, sange og dokumenter velbevaret på min eksterne harddisk. Men brushes, fonts og actions skal jo loades i Photoshop (som nu er opgraderet til CS3 :D) Så bliver det spændende at se, om nettet gider, når jeg er tilbage i København.

Er nogle outfit-posts bagud. Det første er en gammel buksedragt, jeg købte for to år siden (lige efter jeg havde været til optagelsessamtale på mit studie kan jeg huske). Billedet er taget, da jeg var i Fields med min familie.

Sort buksedragt fra Second Female; bælte er gave fra søster; gladiatorwedges fra eBay

Outfittet nedenunder er fra i dag. Det er taget foran mine forældres (noget snavsede) spejl. De fede sandaler er min lillesøsters. Usj, jeg kan mærke sandal-jalousien lure…
Grå tank top fra Only; turkis halskæde fra New Yorker; lilla top brugt som nederdel fra H&M; sølvsandaler fra Din Sko

Nu skal vi grille. Nammenam. Vi skal fejre, at min ældste lillesøster er optaget på medicinstudiet i Odense. Oveni det overtager hun også mit gamle værelse i Odense. Så nu har jeg helt sikkert en undskyldning for at besøge Odense noget oftere. Da jeg stoppede i Odense i går aftes for at skifte tog, kunne jeg godt mærke, at jeg allerede savner den fynske hovedstad…