Taylor Momsen er New Look’s nye kampagnepige
Arg! Jeg har lidt Gossip Girl-abstinenser. Måske man skulle give sig i kast med de gamle sæsoner for at fordrive ventetiden på nye afsnit…
Taylor Momsen, der spiller Jenny Humphrey i serien, har aldrig været min kop te rent stilmæssigt. Jeg har altid syntes, at hendes punk/rock-look virkede påtaget og malplaceret på hende.
Men i ss10-kampagnen for New Look synes jeg faktisk, at hendes look passer meget fint. Hun har en ungdommelighed og attitude, der passer godt til det britiske highstreet-mærke – og så falder stribede trøjer og kjoler med hjerteudskæring og gennemsigtigt bærestykke jo altid i god jord hos mig!
Den unge skuespillerinde følger i fodsporene på Alexa Chung og Lily Allen, der tidligere har været ansigter for New Look. Hvad synes I om Taylor Momsen som kampagnepige? I kan se flere billeder her.
(billeder fra catwalkqueen.tv)
Vil give dig helt ret – elsker serien, men jeg synes simpelthen hun er så irriterende! Og ja,- det dér “punk” – look hun kører, virker nemlig ret påtaget.
Men jeg synes det tøj dér ser ret fedt ud! 🙂